Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Hjulskibe og Skrueskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsdampskibe.
Omendskjøndt Sejlskibet i Begyndelsen af dette Aarhundrede var
udviklet til en høj Grad af Fuldkommenhed, var det dog stadig afhængig af
de lunefulde Elementer, der ofte kunde kuldkaste snildt lagte Planer og
velberegnede Kombinationer. Dampens Anvendelse som Fremdrivningsmiddel
maatte derfor fremkalde en Omvæltning i mange Forhold tilsøs, et Brud med
de gamle Traditioner, ogsaa i Søkrigsvæsenet. Hvad Udviklingen af selve
Dampskibsfarten angaar, henvise vi til Afsnittet om Dampskibet. At
Dampskibene dog i lang Tid ikke tik synderlig Betydning for Krigsflaaderne ligger
i,’ at Drivkraften var Hjul, der optoge en stor Plads, saaledes at der ikke
kunde anbringes de store Rækker Kanoner, som Sejlskibene kunde føre, og
desuden laa Hjulene aldeles ubeskyttede, saaledes at et enkelt Skud kunde
gjøre Skibet til et hjælpeløst Vrag, idet Sejlene kun daarligt kunde anvendes
paa dette Slags Skibe. Nogen egentlig Betydning som Krigsskibe fik
Hjuldamperne derfor aldrig, dog blev der bygget endel af dem fra Begyndelsen af
Trediverne, ja der konstrueredes endog Hjul fregatter, der vare temmelig store
og havde Kanoner staaende paa et lukket Batteri; navnlig lagde Rusland sig
en Tid stærkt efter saadanne Skibe. Den største Fordel ved Hjuldamperne
var deres Evne til at bugsere; da saaledes Prinsen af Joinville i 1844
bombarderede Mogador lod han alle sine større Sejlskibe slæbe ind paa deres
Plads af Hjuldampskibene, men lod disse under selve Kampen tage Station
udenfor Skudvidde. Det første Hjuldampskib, som den danske Marine kom i
Besiddelse af, var »Hekla« (530 indicerede Hestes Kraft, 7 Kanoner), der
1842 kjøbtes i England, og som endnu er tjenstdygtigt.
Paa Grund af de ovennævnte Mangler ved Hjulene varede det ikke
længe, førend man forsøgte paa at skaffe Krigsskibet et bedre
Fremdrivningsmiddel, og et saadant blev fundet i Skruen, der allerede havde været forsøgt
i det forrige Aarhundrede, men som først nu vandt’Indpas. I 1843 gjordes
der i Havre Forsøg med Arkimedes-Skruen ombord paa Dampskibet
»Napo-leon«, hvorved Skruens Brugbarhed vistes, og samtidig anstilledes der lignende
Forsøg baade i England og Nordamerika. Aaret efter byggedes der i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
