- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
302

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Hjulskibe og Skrueskibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302

KRIGSDAMPSKIBE.

Foruden at bygge Skrueskibe greb man ogsaa i alle Mariner til det
Middel at sætte Skrue i ældre Sejlskibe, i Danmark saaledes i Linieskibet
»Skjold«, i Norge i Korvetten »Nornen« o. s. v. Den første Omdannelse af
et saadant Skib skete 1845 baade i Frankrig og England med en Fregat af
2den Klasse, der var under Bygning; men senere omdannedes kun Linieskibe
i Frankrig, medens der i England ogsaa omdannedes Fregatter. Disse
Mariner iværksatte med stor Iver denne Overgang til et helt nyt System, der
medførte, at de mindre Klasser af Linieskibe opgaves, og at man herefter
kun byggede Tredækkere og Linieskibe af 1ste og 2den Rang, ligesom man
ogsaa byggede meget svære Fregatter, en Art Skibe, hvormed Nordamerika

Fig. 141. Lodret Gjennemsnit af en Skruefregat.

alt i Sejlskibsperioden havde grundlagt sin Flaade. Maskinkraften gik for
Linieskibenes, ja endog for enkelte af de store Fregatters Vedkommende op
til over 1000 Hestes Kraft.

Jo større Fuldkommenhed Skibene saaledes efterhaanden opnaaede, jo
stærkere Angrebsvaaben maatte man ogsaa anvende imod dem, og saaledes
opstod efterhaanden den Kamp imellem Angrebet og Forsvaret, som har frem-

Fig. 142. Vandret Gjennemsnit af Lastrummet i en Skruefregat.

kaldt de svære Panserskibe og de mægtige Riffelkanoner, der endog nu have
naaet en Vægt af 100 Tons (omtrent 200,000 Pund).

Kuglerne gik ofte glat igjennem begge Skibssider. Vel kunde de
afrevne Splinter dræbe og saare mange Mennesker, men Skibet selv led ikke
stor Skade, thi Træet lukkede sig igjen sammen om Hullerne, der desuden
vare lette at tætne. En større Ødelæggelse blev afstedkommet, naar en Bombe
sprang ombord i et Skib; men det var selvfølgelig vanskeligt med et Buekast
at ramme et saa lille Maal som et Skib i nogen betydelig Afstand. Kun imod
et saa udstrakt Maal som en By kunde man benytte Mortererne. Da
konstruerede i Tyverne den franske Artilleriofficer Paixhans en Granatkanon,
hvormed man i horizontal Retning udskød Granater, der vel ikke vare saa store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free