Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Første pansrede Skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIGSDAMPSKIBE. FØRSTE PANSREDE SKIBE.
303
som Bomber, men som dog kunde anrette en frygtelig Ødelæggelse, naar de
sprang i Skibssiden, ja de kunde endog sætte Skibet i Brand, hvilket man
ogsaa kunde opnaa ved at benytte glødende Kugler. Det var med Paixhans’ske
Kanoner, at den russiske Flaade i 1854 fuldstændig tilintetgjorde Tyrkernes
Flaade ved Sinope. Mod Jordskandser eller Granitfæstninger vare Træskibene
heller ikke i Besiddelse af tilstrækkelig Styrke. Dette viste sig saaledes ved
Ekernførde den 5te April 1849, hvor de danske Skibe, trods al udvist
Dygtighed og Tapperhed, lede et fuldstændigt Nederlag, og Krimkrigen afgav
ligeledes et Bevis herpaa, idet de Allieredes Flaader i det Sorte Hav Intet kunde
udrette imod Sebastopol, medens Admiral Napiers stolte Flaade i Østersøen
viste sig magtesløs ligeoverfor Fæstningsværkerne omkring Kronstadt, som
han end ikke vovede at angribe. Man maatte altsaa udfinde Midler til at
forøge Skibenes Modstandskraft, og af denne Grund indførtes Panseret.
Begyndelsen hertil var, at de Allierede byggede pansrede flydende Batterier,’
der bleve slæbte ned til det Sorte Hav. De engelske Batterier havde 14 à 16
Stykker 60punds Kanoner, 150 à 200 Hestes Kraft, 4" Panser; de kunde
højst løbe 4 à 5 Miles Fart, og de naaede da heller ikke Krigsskuepladsen;
men det lykkedes derimod de franske Batterier i 1854 at forvandle Fæstningen
Kinburn til en Grushob, medens de selv ikke toge nogen Skade. De russiske
Officerer erklærede disse Fartøjer for usaarlige og for Indledningen til en
betydelig Omvæltning i Søkrigsvæsenet, naar det lykkedes at give dem saadarne
Egenskaber, at de i altslags Vejr kunde haandteres paa Søen. Napoleon III.
skjænkede denne Opgaves Løsning en levende Interesse, og i 1858 lod han
den første pansrede Skruefregat »La Gloire« bygge i Toulon efter Tegning af
Dupuy de Lorne.. Dette Skib er 255V2 Fod langt, 553At Fod bredt, stikker
262/a Fod i Vandet og har en Drægtighed af 5630 Tons. Det fører ialt 32
svære Kanoner. Fra noget under Vandgangen og helt opefter er Skibet
beklædt med et 4,7 “ tykt Panser; det har en Maskine paa 9C0 Hestes Kraft
nominelt og har opnaaet 13 Miles Fart. Prøveturen med dette Skib faldt saa
heldigt ud, at der blev paabudt Bygningen af 13 lignende Skibe, hvoraf de
fleste dog bleve betydeligt større. Frankrig har siden den Tid længe holdt
sig til Panserskibe med Bredsidebatteri, ja der blev endog bygget et Par
pansrede Linieskibe, »Magenta« og »Solferino«, af hvilke det førstnævnte i
1876 brændte paa Toulons Rhed.
Til Svar paa Englændernes Spaadom om, at »La Gloire« vilde gaa
rundt, den første Gang det mødte haardt Vejr, udholdt Skibet i Middelhavet
en Storm ligesaa godt som ethvert andet Skib, og idetmindste i denne
Retning kunde man derfor anse Opgaven for løst. Dette var et haardt Slag for
England, thi det betød intet mindre, end at den Flaade, hvormed England
skulde haandhæve sit Herredømme paa Havet, var et overvundet Standpunkt,
og der var for dette Land ikke andet at gjøre end saa hurtigt som muligt at
følge efter paa den Vej, Frankrig havde betraadt, og om muligt vinde det
tabte Forspring tilbage. Med stor Energi kastede England sig over denne
Opgave; allerede inden »La Gloire« var sat i Vandet, blev der i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
