Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Jernskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
KRIGSDAMPSKIBE. FØRSTE PANSREDE SKIBE. JERNSKIBE.
gjort Udkast til en Panserfregat, og sidst i 1860 løb »Warrior« af Stabelen.
Dette Skib var betydelig større end »LaGloire», men blev kun pansret
midtskibs i en Længde af 205 Fod med 4V2" Plader, medens For- og Agterskibet
lodes ubeskyttede; Skibet var 380 Fod langt, 58x/3 Fod bredt og stak 263/a
Fod i Vandet med en Drægtighed af 6109 Tons; det var bevæbnet med 32
svære Kanoner. Da der blev lagt betydelig Vægt paa Hurtigheden, fik Skibet
Maskiner paa 1250 Hestes Kraft, og det opnaaede da ogsaa over 14 Miles
Fart. Baade foran og agtenfor Panseret var der bygget et tverskibs
Panserskod af 4V2" Plader. Af Hensyn til Faren ved, at Skibets ubeskyttede Ender
kunde skydes i Brand, blev Skibet bygget af Jern, og siden den Tid er dette
Materiale blevet almindeligt til Krigsskibsbygning af den nævnte Grund, og
man kan være sikker paa, at Træ aldrig mere vil blive anvendt til at bygge
egentlige Krigsskibe med. For at Skibet ikke skulde løbe fuldt af Vand, naar
’det blev gjennemskudt i Vandgangen, blev det forsynet forude med 4 tverskibs,
agterude med 4 tverskibs og 2 langskibs vandtætte Skodder, saaledes at de
saarbare Dele bleve adskilte i 15 vandtætte Rum, medens den pansrede Del
var adskilt i 6 Rum. Endelig havde »Warrior« den Fordel fremfor »LaGloire«,
at den førte sine Kanoner 9x/2 Fod over Vandet, medens det franske Skibs
Kanoner kun vare 6 Fod over Vandet. I det Hele maa man sige, at
»Warrior« stod over »La Gloire«, og navnlig var det paa Grund af sine store
Rejsninger istand til at holde Søen eller f. Ex. en Blokadestation i længere Tid.
Om end denne Kamp mellem England og Frankrig var baade
haard-nakket og kostbar, førtes den dog paa fredelig Maade; men da kom fra Amerika
Beretningen om Kampen paa Hampton Rhed den 9de Marts 1862, og dermed
blev Panserspørgsmaalet Dagens brændende Emne. Denne Kamp havde
pludselig vendt op og ned paa hele Søkrigsvæsenet og tydelig vist, at idetmindste
i den nærmeste Fremtid er et Skib ikke Krigsskib eller rettere Kampskib, uden
det er forsynet med Panser. Da Affæren paa Hampton Rhed ubetinget er den
mest epokegjørende Begivenhed i Søkrigsvæsenets nyere Udviklingshistorie,
skulle vi dvæle lidt nærmere ved den.
Dengang Sydstaterne erklærede sig løste fra Forbindelsen med
Nordstaterne, havde disse sidste beholdt den største Del af Flaademateriellet i
deres Magt, hvorfor de strax begyndte med at blokere Sydstaternes Havne og
Flodmundinger. Derimod havde en stoi’ Del af de dygtigste Søofficerer sluttet
sig til Sydstaterne, og der blev nu med Alvor taget fat paa at tilvejebringe
et Materiel, hvormed man kunde jage Blokadeeskadrerne bort. Paa Værftet
ved Norfolk ved Elisabeth Floden havde Nordstatsofficererne, da de forlode
det, ødelagt de derværende Skibe, idet de enten havde brændt eller sænket
dem, ligesom de ogsaa havde stukket Ild paa selve Værftet. Det lykkedes
imidlertid de Konfødererede at tage den store Fregat »Merrimac« op, et
Skib paa 3200 Tons og omtrent 250 Fod langt. Dette Skib blev nu beklædt
med Jernbaneskinner, der bøjedes paa Midten, hvorved der blev dannet et
skraat Tag, efterat man først havde skaaret Overskibet bort indtil 5 Fod fra
Vandet og udtaget Masterne. I Tagets Sider dannedes aflange Kanonporte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
