Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Den norske Flaades Panserskibe - Den svenske Flaades Panserskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORSKE OG SVENSKE KRIGSSKIBE. SLAGMANØVRE I TIDLIGERE TID.
325
Foruden de nævnte Monitorer bestaar den norske Flaade af 2
Skruefregatter (»Kong Sverre« og »St. Olaf«), 3 Skruekorvetter
(»Nordstjernen«, »Nidaros« og »Nornen«), 5 Skruekanonbaade af 1ste Klasse, 2 af
2den Klasse og 3 af 3die Klasse (omdannede Rokanonbaade).
Den svenske Flaade bestaar af nedennævnte Panserskibe, af hvilke
dog Kanonbaadene, der ere beregnede til Skærgaardsforsvar, ikke have nogen
stor Betydning som Panserfartøjer, navnlig naar man ser hen til deres ringe
Fart. En af dem, »Skold«, var oprindelig bygget som Haandkraftsbaad, men
Ingeniøren Jon Ericson forærede senere Sverig én lille Maskine og Skrue
til den.
Foruden af de i Tabellen (Side 326) nævnte Panserfartøjer bestaar den
svenske Flaade endvidere af 1 Skruelinieskib (»Stockholm«), 1 Skruefregat
(»Vanadis«), 4 Skruekorvetter (»Balder«, »Gefle«, »Thor« og »Saga«),
5 Kanonbaade af 1ste Klasse (Blenda-Typen), 10 Kanonslupper og endelig 2
Torpedobaade »Spring« og »Ran«, hvoraf den sidste er temmelig stor (625
Tons Deplacement) og gjør 13 Miles Fart. Endelig har den svenske Flaade
endnu nogle gamle Sejlskibe.
For at anstille en Sammenligning mellem de skandinaviske og andre
Mariner skulle vi endvidere i omsraaende Tabel (Side 330) give en summarisk
Oversigt over det Antal Panserskibe af forskjellige Typer, hvoraf enkelte
Ma-liner ere i Besiddelse.
Endogsaa Lande som Kina og Japan have anskaffet sig Panserskibe,
ja have endog begyndt at bygge dem paa deres >egne Værfter.
Da det under en Krig er af Vigtighed at tilføje Fjenden saa stor og
følelig en Skade som mulig, har det altid været et af Krigsflaadernes Formaal
at skade Fjendens Søhandel paa enhver Maade. Hertil er det overflødigt
at bruge Panserskibe, der ere byggede med den egentlige Kamp for Øje, og
derfor bygge alle større Mariner meget hurtige, upansrede Krydsere, der
ved deres overlegne Fart baade kunne indhente de værgeløse Koffardiskibe og
undgaa en Kamp med overlegne Krigsskibe.
Det er en Selvfølge, at Panserskibenes og navnlig Taarnskibenes
Indførelse maatte medføre en betydelig Forandring, ja efterhaanden en fuldstændig
Omvæltning i Flaadetaktiken. Da Krigsflaaderne endnu bestode udelukkende
af Sejlskibe, der vare magtesløse, naar der ingen Vind var, maatte selvfølgelig
Vinden være Grundlaget for den taktiske Ordning. Da derhos Forstævnen
og navnlig Agterspejlet vare Skibets svageste Steder, maatte en langskibs Ild,
hvor de fjendtlige Kugler, naar de traf, fore gjennem Batteriets hele Længde,
kunne anrette en forfærdelig Ødelæggelse, og det maatte være af Vigtighed
at kunne dække Skibet imod en saadan Beskydning. Slagordenen var derfor
altid en Linie i Kjølvandsorden. det vil sige, det ene Skib tæt bag det andet,
og alle Skibe i en Linie, hvis Retning blev bestemt ved Vindens Retning.
De mindre Skibe, Fregatterne, bleve ikke indordnede i Linien, men holdt sig
udenfor den, rede til under Kampen at hjælpe de Skibe, der bleve gjorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
