- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
328

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Vædderskibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

SLAGMANØVRE I TIDLIGERE TID OG NU. VÆDDERSKIBE.

den italienske Panserfregat »Rë d’Italia« tilbunds i Løbet af faa Minuter,,
efterat det østrigske Admiralskib, Panserfregatten »Ferdinand Max«, havde
løbet sin Stævn ind i dens Skibsside og derved frembragt en gabende
Læk i den. Dette bragte efterhaanden de fleste Mariner til at forsyne deres
Skibe med en Vædderstævn, idet Forskibet byggedes meget solidt og
dernæst forsynedes med en fremspringende Spore, der i Reglen
anbragtes saa langt under Vandlinien, at man kunde ramme det fjendtlige Skib
under dets Panser. 1 Figur 158 vises en Broncevædder, saaledes som den
almindeligt bruges paa franske Skibe; Englænderne give som oftest deres
Skibes Forstævn en i lodret Retning afrundet Form, saaledes at den springer
langt frem under Panseret. Et tredie Slags Vædder dannes ved den
saa-kaldte Plovjernsboug, hvor Panseret fra begge Sider gaar spidst sammen ved
Bougen og danner en stærk, skarp Kant. Paa Kasematskibe, hvor der
udenfor Kasematten ligger et pansret Dæk noget under Vandlinien, danner Sporen
ofte en forstærket Fortsættelse af dette Dæk. I enkelte Mariner er der endog
blevet bygget særegne Vædderskibe, og i England paatænkes der nu et Skib,
der foruden med en stærk Vædder kun skal armeres med Torpedoer til at
udsende mod fjendtlige Skibe. Et praktisk Bevis paa Vædderens offensive
Kraft er nylig bleven leveret af den engelske Marine rigtignok paa en
ufrivillig Maade. Da Kanalflaaden den 1ste September 1875 dampede afsted i
stærk Taage, lob Panserfregatten »Iron Duke« op paa sin Formand i Linien,
Panserfregatten »Vanguard«, og, skjøndt
der strax blev stoppet og bakket for at
formindske Sammenstødets Voldsomhed,
blev der dog frembragt et saa stort Hul i
»Vanguards« Side, at det stolte Skib 1 Time
10 Minuter efter Sammenstødet gik tilbunds.
De vandtætte Skodder vare i Uorden ’og
kunde derfor ikke bidrage til at holde
Skibet flydende. En nødvendig Betingelse for
et Vædderskib er at være i Besiddelse af
en overlegen Fart; men selv om denne
Betingelse er fyldestgjort, er det en meget
vanskelig Manøvre at kunne ramme et andet
i Bevægelse værende Skib paa en virksom
Maade, thi man maa rette Stødet saa tvers
paa det andet Skibs Retning som muligt;
rammer man det under for lille en Vinkel,

vil Forstævnen glide af, og Skibene ville skure langs Siden af hinanden. Dog
vil man ogsaa i saa Tilfælde kunne anrette nogen Skade, idet Skibssiden vil
kunne tage imod de fjendtlige Kanoner, hvorved disse maaske kunne blive
demonterede, væltede ud af deres Raperter, eller paa anden Maade blive gjorte
utjenstdygtige. Af denne Grund bygge Franskmændene deres Panserskibe med
indfaldende Sider, forat Kanonerne ikke kunne naas, selv om deres Mundin-

Fig. 153. Et Panserskibs Vædderstævn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free