Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Rorets og Sejlenes Benyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
SEJLENE. RORETS OG SEJLENES BENYTTELSE.
gaa frem fra den ene Forbedring til den anden, indtil man naaede vort
nuværende Standpunkt. Theorien maatte belære om, at de hidtil brugte Skibe
med deres høje Skrog og forholdsvis ringe Dybgaaende vare saa
uhensigtsmæssige som vel muligt. Ved deres ringe Stivhed vare de nemlig i og for sig
ikke videre sødygtige, og deres Sejlmasse kunde blot bidrage til at gjøre dem
endnu mere udsatte for Farer, navnlig Kæntring. Hine Tiders Sømandskunst
bestod derfor hovedsagelig i at holde Skibet for Vinden, det vil sige at styre
saaledes, at Vinden ikke kom til at træffe Skibet fra Siden; men naturligvis
vilde man ikke altid sejle derhen, hvor Vinden blæste, og maatte da benytte
Sidevinden; i saadanne Tilfælde blev man da nødt til at mindske Sejl, som
om man havde været ude i en rigtig Storm. Herved tabte man det meste af
den Fordel, man ellers kunde have havt af den store Sejlflade, og derfor
mindskedes ogsaa Skibets Fart. Under en virkelig Storm var Skibet med sin
høje Rejsning let udsat for at kæntre, selv om alle Sejl vare beslaaede, og
saadanne Ulykker indtraf ogsaa tidt nok. Inden man kunde gjøre en mere fri
og mangesidig Anvendelse af Sejlene, var det absolut nødvendigt, at man
forlod den gamle Bygningsmaade og gik over til Nutidens mere praktiske
Skibsformer, der ikke skyde mere end nødvendigt op over Vandfladen og stikke
dybere, hvorved der jo opnaas en betydeligere Stivhed.
Sejlskibets Bevægelsesorganer ere saaledes Roret og Sejlene. Rorets
Evne til at styre Skibet kan selvfølgelig kun vise sig, naar dette er i Gang.
Rorets Drejning til Siden, hvorved dets plane Flade stilles skraat mod Vandet,
har til Følge, at Skibets 2\.gterende drejer sig til den modsatte, dets Forende
altsaa til den samme Side som Rorets Flade. Naar Skibet nu har faaet sin
nye Retning — Sejlenes Stilling kan samtidigt være bleven forandret —
bringes Roret tilbage i sin sædvanlige Stilling, hvor det paa en Maade udgjør en
Fortsættelse af Kjølen. Drejede man Roret saa meget, at det kom til at
danne en ret Vinkel med Skibets Kjøl, vilde det være en betydelig Hindring
for Farten uden dog at gjøre større Nytte. Selv naar Roret kun danner en
ringe Vinkel med Skibets Kjøl, kan man tydeligt mærke dets hemmende
Virkning, og man benytter det derfor heller ikke oftere, end naar det er aldeles
nødvendigt for at holde Skibet paa sin Kurs.
Sejlenes Benyttelse for at kunne føre Skibet frem i en bestemt Kurs
og for at vende det i paakommende Tilfælde udgjør en væsentlig Del af hvad
en Sømand maa lære; en nøje Redegjørelse herfor maa søges i specielle
Fagbøger, og vi maa her indskrænke os til nogle Antydninger i den nævnte
Retning. Man vil kunne gjøre sig en Forestilling om, hvor indviklet Emnet er,
naar man hører, at en Tremaster kan føre over 30 forskjellige Sejl. De
anvendes dog sjeldent alle paa engang; Sømanden vælger dem, der i det givne
Tilfælde forekomme ham mest passende; han maa derfor tilbunds kjende
Virkningen saavel af hvert enkelt Sejl som af dem alle tilsammentagne.
Det simpleste — og, som man maaske kunde antage, ogsaa det
heldigste — Tilfælde er, naar Skibet har Vinden ret bagfra (Fig. 167 g) og
saaledes gaar med eller for Vinden (plat). I dette Tilfælde skulle Raasejlene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
