Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Sejlmanøvrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEJLMANØVRER.
343
Fig. 167. Hvorledes den samme Vind kan
benyttes til forskjellige Kurser.
(Pilen antyder Vindens Retning.) a 6 Streger.
& Bidevind. c 2 Streger rumt. d 4 Streger rumt.
e 6 Streger rumt. / 8 Streger rumt. g 10 Streger
rumt (plat).
naturligvis staa lodret paa Skibets Midterlinie paa Længden eller
Diametral-planet, altsaa paatvers (firkant). Det er imidlertid indlysende, at den
tredobbelte Række Sejlflader paa en Tremaster vil hindre dem i at gjøre sig fuldt
gjældende, da de agterste Sejl dække og tage Vinden fra de forligste. De
hindrende og de unyttige Sejl — til det sidstnævnte Slags høre de trekantede
Stagsejl, der ere udspændte i Skibets Længderetning — anvendes derfor ikke
i saa Tilfælde, men derimod væsentligst blot de forreste Masters Sejl. Er
Kulingen derhos ikke for stiv, søger man at faa noget bedre Fart’ved at sætte
Læsejl til. Sædvanligvis er Farten med ret agterlig Vind dog ikke den
heldigste, og man undviger den derfor ofte. Forholdet stiller sig bedre, naar
Vinden kommer skjævt bagfra (paa Laaringen) og med halv Vind, thi da kan
man benytte alle Sejl. Men halv Vind er enhver Vind, som blæser lodret
paa Skibets Kurs og altsaa træffer dets ene eller anden Side lodret. Der
findes saaledes altid to hinanden modsatte Vinde, der i ret Vinkel give lige
god Fart, hvadenten man sejler i den ene
eller den modsatte Retning. Heraf vil det
altsaa være indlysende, at to Skibe kunne
benytte den samme Vind til aldeles
modsatte Kurser, saaat de, hvad der jo sker
hver Dag, mødes paa deres Rejser. Det
ene af dem benytter Vinden som venstre,
det andet som højre Sidevind. Et Skib,
der mangler Ræer og kun fører trekantede
eller trapetsformige Sejl, ja selv den
mindste Baad med et eneste Sejl, følger de
samme fysiske Love som Tremasteren med
sin tunge Sejludrustning.
Et Skib, hvis Ræer med dertil
hørende Sejl sidde lige tverskibs, kan
naturligvis ikke benytte en Sidevind, saa
længe Sejlene have den nævnte Stilling,
thi Vinden vilde jo blot træffe Sejlenes
Kanter. Ræer og Sejl maa derfor først vendes (brases) saaledes, at de komme
i den fordelagtigste skraa Stilling med Vinden paa Bagsiden. Det er let at
indse, at Sejlene, med Vinden lige ind fra Siden, ville virke fordelagtigst,
naar de stilles saaledes, at de omtrent halvere den rette Vinkel, som Skibets
Kurs og Vindens Retning danne med hinanden. Et Skib, der f. Ex. vil sejle
vesterud med sydlig Vind, maa derfor brase Ræer og Sejl i Retningen
Sydvest til Nordost, eller fire Streger, som det hedder paa Sømandssproget;
Sømandens Kompas er nemlig, foruden med den almindelige Inddeling i Grader,
ogsaa forsynet med en anden i 32 Streger, af hvilke der altsaa falder 8 paa
hver af Cirklens Fjerdedele. Med denne Sejlstilling driver den nævnte sydlige
Vind Skibet fremad, medens den vilde drive det tilbage, hvis Sejlstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
