Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Sejlmanøvrer - Afdriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
SEJLMANØVRER. AFDRIFTEN.
Forkant af Sejlet, saaledes at det bugner ud agterefter, siges Sejlet at
staa bakt.
Naar et Skib, der ligger bidevind, falder af til plat, altsaa Vinden ret
agter, maa det følgelig dreje 10 Streger. Samtidig skulle Ræerne brases op,
til de staa firkant, altsaa 5V2 Streg. Heraf følger den Regel, at for hver
Streg, man kommer bort fra Bidevindskursen, skal man brase Ræerne V2 Streg.
For at betegne, hvorledes et Skib sejler, siges det at sejle rumskjøds
eller at ligge 1, 2, 3 o. s. v. Streger rumt, eftersom det ligger 1, 2, 3 0. s. v.
Streger fra Bidevind (Fig. 167 c—f og Fig. 170).
løvrigt er det forbavsende, ialtfald for de Uindviede, hvad der kan
bringes ud af saadanne Vinde, der blæse forfra, og hvor Skibet ligesom presses
frem mellem modstræbende og fremhjælpende Kræfter. Hvad der opnaas,
overtræffer undertiden endogsaa, hvad Theorien giver Anledning til at vente; thi
et Skib, der sejler paa denne Maade, kan opnaa en Hastighed, der er
overraskende i Forhold til det ringe Sejlpres. Jo mere skraat en Flade træffes
af en Vind, desto mindre vil den naturligvis kunne opfange af dens Tryk.
Men selv det, der opfanges, virker kun
tildels fordelagtigt: Kraften deler sig —
theoretisk talt — paa Skraaplanet i to
Dele, af hvilke den ene virker i den
Retning, Skipperen vil, den anden derimod i
en Retning, lodret paa Kursen (Fig. 171).
Ogsaa Skroget, Masterne og Takelagen
frembyde Vindtrykket mange Flader, og
alt dette udgjør tilsammentaget en Kraft,
der stræber at drive Fartøjet til Siden og
ud af dets Kurs. Denne Bestræbelse
modarbejdes nu saavel af Kjølen som af hele
den nederste Del af Skibet paa Grund af
dets langstrakte Form, der bevirker, at
det lettere lader sig forskyde i sin Længde end i sin Tverretning.
Denne Forskydelse til Siden, den saakaldte Afdrift, kan dog ikke
ganske undgaas. Den kan under visse Omstændigheder være meget betydelig,
og den er desto stærkere, jo nærmere Skibet ligger op mod Vinden, og
jo mindre Fart det gjør. Afdriftens Størrelse beror ogsaa paa Skibets
Byg-ningsmaade: et fladbundet Fartøj har den største Afdrift, medens et
dyb-gaaende Skib med skarp Boug har den mindste. Afdriften kan have en
væsentlig Indflydelse paa Skibets Gang. Sømanden maa derfor stadigt have
sin Opmærksomhed henvendt paa dens Styrke, der udtrykkes ved en spids
Vinkel, og rette Skibets Kurs derefter. Lige saa meget, som Afdriften tager
bort paa den ene Side, maa han føje til paa den anden, det vil sige: styre
en Kurs, der i tilsvarende Grad ligger nærmere til Vinden. Skibets
Boug-spryd peger nu i denne Retning, men Skibet selv gaar dog til Siden i den
Fig. 171. Bidevinds Sejlads.
(Pilen antyder Vindens Retning.)
a b Sejlets fulde Virkning (lodret paa dets Stilling).
a c Sejlets Virkning til at bringe Skibet frem.
a d Sejlets Virkning ad Læ til.
A a B Vindens Indfaldsvinkel (3’/2 Streg).
B a G Skærpningsvinklen (21/2 Streg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
