Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Strømsætningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEJLMANØVRER. STRØMSÆTNINGEN. 347
ønskede Retning, og Vinkelafstanden mellem begge Retningerne er betinget af
Afdriftens Størrelse.
Naar man fra Agterdelen af et Skib, der sejler bidevind, ser agterud
i Retning af dets Midterlinie, viser det sig, at Kjølvandet ikke falder sammen
med denne Linie, men danner en spids Vinkel med den, idet det viser op til
Luvart; denne Vinkels Størrelse er det umiddelbare Maal for Afdriften.
Afdriften, som altsaa er en Sidebevægelse, Skibet har gjennem Vandet
ad Læ til, maa ikke forvexles med Strømsætningen, ved hvilken Skibet
af selve Vandmassen, der flytter sig, føres hen over Grunden. Strømsætningen
kan ikke, saaledes som Afdriften, ses udenbords.
En Manøvre, som en Sømand ofte faar Lejlighed til at foretage, er at
vende Skibet. Skal den udføres rigtig og skal den lykkes, kræver den fuld
Opmærksomhed og Hurtighed baade fra den Befalendes og fra Mandskabets
Side. Nutidens Sømandskunst kan opnaa utroligt meget i Retning af
Skibenes Manøvrering, og navnlig har den faaet Lejlighed til at vise sig i sin fulde
Giands ved Manøvrering af Krigsskibe.
Naar en Uindviet saaledes ser en stor og prægtig Fregat foretage sine
Evolutioner under Sejl og ser, hvorledes den under Trykket af samme Vind
Fig. 172. Atjfaldejeller^holde af.
Fig. 173. At luve eller dreje til Vinden.
beskriver store og smaa Buer, halve og hele Cirkler, hvorledes den med en
pludselig Vending sejler tilbage samme Vej, den kom, vil han nok blive
forbavset, men han har dog ikke den fjerneste Forestilling om, hvilke og hvor
mangfoldige Manøvrer og Haandgreb der have været nødvendige for at udføre
alt dette. Vi maa nøjes med at sige, at Roret ganske vist spiller en
Hovedrolle ved Vendingen, men at desuden adskillige Forandringer med Sejlene, der
følge hurtigt efter hverandre, bidrage til at bringe Skibet over paa anden
Boug, og det ofte saa hastigt, at det under Vendingen næsten ikke mister
noget af den Fart, det har, men saa at sige umærkeligt kan gaa over fra
den tidligere til den nye Retning.
Mindre Afvigelser fra Kursen paa et Par Streger eller saa kunne let
foretages ved Hjælp af Ror og Sejl og høre egentlig ikke til, hvad Sømanden
kalder Vending, men kaldes at falde af (Fig. 172) eller luve til (Fig. 173),
eftersom Skibets Forende bevæger sig bort fra eller op imod Vinden, saaledes
som ovenfor nævnt ved rumskjøds Sejlads. Ved at vende forstaar Sømanden
at dreje Skibet saaledes, at det, fra at ligge bidevind med Vinden ind paa
den ene Side, kommer til at ligge bidevind med Vinden ind paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
