Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Magnetnaalens sekulære og daglige Afvigelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
MAGNETNAALENS SEKULÆRE OG DAGLIGE AFVIGELSER.
Som bekjendt er det kun paa faa Steder af Jordkloden, at
Kompas-naalen peger lige mod Nord. Kolumbus var den første, som henledede
Opmærksomheden paa disse Afvigelser, der under hans første Rejse til Amerika
gjorde ham meget Bryderi. Paa Grund af Sagens Betydning begyndte man
snart at angive paa Søkortene Naalens Misvisning i forskjellige Dele af
Kloden. Det første af disse Søkort blev udgivet i Aaret -1530 af Alonzo de
Santa Cruz, Karl V.’s Lærer. Senere arbejdede Hollænderne flittigt paa
at fuldstændiggjøre disse Angivelser. Ved fortsatte Observationer kom man
snart til Erkjendelse af, at Naalens Afvigelser ikke blot vexle efter de
forskjellige Steder, men at de ikke engang ere lige store paa det samme Sted.
De Søkort og Tabeller, der ere udarbejdede i Henhold til Observationer i
tusindevis, og som angive den Stilling, Naalen indtager til hvert enkelt Steds
Meridian, det vil sige, hvor meget den misviser, ere derfor ikke anvendelige
for stedse eller ikke engang for en længere Aarrække, men maa omarbejdes
og rettes omtrent hvert femte Aar.
Magnetnaalens Afvigelser kunne deles i de sekulære, som
afog tiltage i Perioder paa hundrede Aar eller mere, og de daglige. Disse ere
dog tildels regelmæssige, idet de rette sig efter Aarstiderne og Klokkeslettet;
man antager i Almindelighed, at disse Afvigelser skyldes Solvarmens
Indvirkning. Ogsaa disse daglige Forandringer ere meget forskjellige efter Stedernes
Beliggenhed, men, da de altid ere meget ubetydelige, tages de aldrig med i
Beregning ved den almindelige Styren. Der kan dog indtræde væsentlige og
store Forstyrrelser i Kompasset som Følge af andre tilfældige Omstændigheder.
Saadanne ere Nordlys, der, saa længe de ere synlige, bringe Magnetnaalene i
Uorden paa store Strækninger af Havet, Jordskjælv, vulkanske Udbrud o. lign.
Det kan ogsaa hænde, at et Lyn, der slaar ned i Skibet eller i dets Nærhed,
indvirker voldsomt paa Naalen og undertiden endog for stedse vender dens Poler.
Den sekulære Afvigelse, der navnlig har Betydning for Søfarten, er nu
vestlig hos os (i Amerika og Østasien er den altsaa østlig); men saaledes
har det ikke altid været: i det 15de og 16de Aarhundrede havde vi saaledes
her i Danmark østlig Afvigelse, hvis Vinkel dog lidt efter lidt blev mindre
og tilsidst lig Nul, saaat Naalene i Aaret 1663 stode ret i Nord; Afvigelsen
voxede nu i vestlig Retning, saaledes at Misvisningen i Aaret 1806 havde
naaet sit Maximum og i Kjøbenhavn da var 18° 25’. Her blev Afvigelsen
staaende indtil Aar 1820;- derpaa gik den atter mere mod Nord og er for
Øjeblikket (Oktober 1877) omtrent 12° vestlig i Øresund og 14° i Lille
Belt. Ved Norges Kyster varierer den nu mellem omtrent 141/a0 vestlig ved
Kristiania og 19° ved Vestkysten, hvor Isogonerne (se nedenfor) løbe næsten
parallelt med Kysten.
Det har Udseende af, at den magnetiske Jordpol bevæger sig frem og
tilbage som en Pendel, hvis Svingning fra den ene Side til den anden og
tilbage igjen udkræver en Tid af omtrent 400 Aar. Heraf fremgaar strax, at
Begrebene Nordpol og magnetisk Pol nøje maa adskilles. Medens Nordpolen
og Sydpolen ved Jordens Rotation ere lige saa bestemt angivne som Axel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>