Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Isokliner - Loggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INKLINATIONEN. INKLINATORIET. ISOKLINEB. LOGGEN. 359
paa den magnetiske Ækvator — i Nærheden af Jordens Ækvator —
staar aldeles vandret. Gaar man endnu mere Syd paa, bliver den magnetiske
Sydpols Indvirkning overvejende, og Naalens Sydspids vil da forholde sig paa
samme Maade som Nordspidsen i det nysnævnte Tilfælde.
Da Inkljnatoriets Naal under den magnetiske Ækvator indtager den
vandrette Stilling, fordi begge de magnetiske Poler indvirke paa den med samme
Styrke, var der Grund til at vente, at det samme vilde indtræffe, naar Naalen
blev udsat for Indvirkning af blot den ene Pol, men saaledes, at den kom til
at staa tvers for den; thi da vilde jo de magnetiske Virkninger paa de to
Naalespidser blive lige store og altsaa ophæve hinanden. Denne vandrette
Stilling fremkommer virkelig ogsaa, naar Instrumentet drejes 90 Grader bort
fra sin Stilling i den magnetiske Meridian og altsaa kommer til at danne en
ret Vinkel med denne. Man kan saaledes ogsaa uden Kompassets Hjælp, ved
Forsøg, stille Inklinatoriet paa den magnetiske Meridian, idet man enten
umiddelbart opsøger den Stilling, hvor Inklinatoriets Naal sænker sig dybest,
eller først opsøger den Linie, hvor Naalen staar vandret; thi den Linie, der
staar lodret paa denne, er da, i Henhold til det ovenfor udviklede, den
magnetiske Meridian.
Hvis Inklinationsnaalen regelmæssigt sænkede sig en Grad for hver
Grad Nord eller Syd for Ækvator, og det ligegyldigt under hvilken Meridian,
vilde dette Instrument være af uvurderlig Nytte for Søfarten, thi man vilde
da naarsomhelst og umiddelbart kunne aflæse Breden ved Hjælp af. det.
Tanken om at anvende Inklinatoriet paa denne Maade er ogsaa gammel, men
de Vanskeligheder, der møde herved, ere saa store, at Instrumentet vel næppe
nogensinde kan blive til videre Nytte for Søfarten. Inklinatoriets Misvisninger
ere lige saa betydelige som det almindelige Kompasses. Linierne, der betegne
den samme Inklination, de saakaldte Isokliner, der i Almindelighed gaa
tvers over Isogonerne, ere ligeledes lutter uregelmæssige Kurver, og den
magnetiske Ækvator selv er en saadan krum Linie, der slynger sig snart norden,
snart sønden om Ækvator. Betænker man derhos, at disse Isokliner ligeledes
bestandigt forandres, vil det let indses, hvor vanskeligt det under saadanne
Omstændigheder maa være at udfinde det virkelige Forhold.
Loggen. Efterat den egentlige Søfait var begyndt efter Opfindelsen af
Kompasset, følte man mere og mere Trang til, med kortere Mellemrum at
kunne maale Længden af den Vej, der var tilbagelagt. Denne Trang blev
dog først forholdsvis sent afhjulpen ved Opfindelsen af den saakaldte Log.
Den forekommer første Gang i Aaret 1607 paa en Rejse til Ostindien, men
Opfinderens Navn er ubekjendt; Englænderne paastaa imidlertid — om med
Rette eller Urette, kan ikke afgjøres — at han var en Englænder, og at hans
Navn var Lock. Indretningen af det simple Apparat har ikke undergaaet
nogen Forandring i mere end 200 Aar. Grundtanken er følgende. For paa
Vandets Overflade at faa et stillestaaende Udgangspunkt for Maalingen,
udkaster man fra det sejlende Skib et Legeme’, der er lettere end Vandet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
