- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
358

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Inklinationen og Inklinatoriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358

INKLINATIONEN. INKLINATORIET.

Fig. 180. Inklinatoriet.

og den tilbagestaaende Difference gjælder da som Deviation, hvis Aarsager
skrive sig dels fra den bestandige (permanente), dels fra den for Øjeblikket
inducerede Magnetisme i selve Skibets Jernmasser. Skibets egen Indvirkning
paa Kompasset som Følge af dets Jernmasser er ikke altid den samme paa
alle Steder, selv om den er kompenseret (se ovenf. S. 352). De Jernstykker,
der benyttes til denne Kompensation, blive nemlig selv efterhaanden magnetiske
og antage Polaritet, og man maa derfor have et vaagent Øje ogsaa med dette
Forhold.

Kompasnaalen viser altsaa Sømanden den Kurs, han skal styre. Den
gjør det ikke umiddelbart, thi den viser blot sin magnetiske Meridian, og fra
denne Stilling maa Sømanden da ved de Hjælpemidler, der staa til hans
Raa-dighed, slutte sig til, hvad der kan være ham til Nytte. Inklinationen
eller Spidsens Tilbøjelighed til at sænke
sig tages slet ikke i Betragtning herved,
da den, som allerede ovenfor nævnt,
fuldstændigt kan neutraliseres ved Naalens
Ophængningsmaade. Højt oppe i
Polaregnene bliver dog Afhjælpningen ved at
forskyde de paa Naalen anbragte Modvægte
ikke længere tilstrækkelig, thi denne
Stræben efter at gaa nedefter bliver saa stærk,
at Naalen, hvis den havde sin fuldkomne
Frihed, mere og mere skulde nærme sig
den lodrette Stilling, og Kompasset bliver
derfor her vanskeligt at bruge.

Vil man undersøge en Magnetnaals
virkelige Stilling og den magnetiske Kraft,
Jorden udover, lader man Naalen indtage
den skraa Stilling, hvori denne Kraft vil
bringe den, og man har dertil et
Instrument, Ink li nato riet (Fig. 180), som dog
ikke har nogen egentlig Betydning for
Sømanden. Som Figuren viser, hænger
Naalen her paa to Tapper og drejer sig i et lodret Plan, saaledes at Linien
gjen-nem Ophængningspunkterne gaar nøjagtig gjennem Naalens Tyngdepunkt.
Udenom Naalen er anbragt en lodretstaaende’i Grader inddelt Messingcirkel,
langs hvilken Naalens Ender bevæge sig.

Skal dette Instrument arbejde vel, maa det anbringes saaledes, at
Naalens Vertikalplan falder sammen med det paagjældende Steds magnetiske
Meridian, som et almindeligt Kompas kan betegne. I denne Stilling skal den
ene (underste) Spids af Naalen pege mod den magnetiske Pol, der ligger den
nærmest, saaledes hos os mod Nordpolen. Ved selve den magnetiske Pol
maa Naalens Stilling derfor være aldeles lodret; jo længere man kommer bort
fra Polen, desto mere vil den nordlige Spids hæve sig, indtil Naalen endelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free