Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
til Solens Underkan*. Det søgte øvre Buestykke finder man da let ved at
subtrahere det fundne Tal fra 90; thi er Solens Højde f. Ex. 55°, maa det
manglende Stykke til Zenith udgjøre 35°.
Naar nu Solens Meridianhøjde skal maales, da begynder man Maalingen
lidt før Middag (Sandmiddag) ved paa den ovenfor angivne Maade at bringe
Solens reflekterede Billede ned til Horisonten. Højden vil efterhaanden blive
større og større, da Solen endnu stiger. Saasnart den er i Meridianen er
dens Højde størst, kort efter begynder den at dale, og den største Højde, man
har maalt, er altsaa Meridianhøjden.
Den egentlige Solhøjde, der er anvendelig ved Bredebestemmelsen —
det vil sige den Solhøjde, som Instrumentet skulde have angivet, hvis Dag og
Nat havde været lige lange den Dag, Observationen foretoges — findes nu let
ved at addere eller subtrahere Deklinationen. I Skolen have vi allerede lært,
hvoraf det kommer sig, at vi i Aarets Løb have længere og kortere Dage,
Vinter og Sommer, eller hvorfor.Solen om Sommeren stiger højere mod Zenith
end om Vinteren. Denne Solens tilsyneladende Afvigelse fra sin Bane, om
Sommeren hen til den nordlige, om Vinteren til den sydlige Vendekreds, er
netop, hvad vi kalde Deklination, og denne findes nøjagtigt angivet baade for
hver Dag og hver Time i Aaret, saavel i Almanaker som i særlige Tabeller.
Har man saaledes maalt den tilsyneladende Højde, ser man efter i Tabellerne,
hvor stor Deklinationen er den paagjældende Dag og Time, og derpaa adderer
eller subtraherer man. Man har f. Ex. maalt en Solhøjde paa 55° (paa den
nordlige Halvkugle) og finder, at Solen, ifølge Tabellerne, den Dag har en nordlig
Deklination af 20°. Den virkelige Afstand fra Zenith, 90 minus 55 = 35°,
kan saaledes ikke i og for sig betegne Bredegraden; Deklinationen (de 20°)
maa først lægges dertil, og Solen ligesom skydes de 20° ned imod Horisonten;
den søgte Brede bliver da 55°. Hvis Observationen foretoges paa samme Sted
netop et halvt Aar efter, vilde Deklinationen nu være 20° sydlig, den maalte
Solhøjde kun 15°, Afstanden fra Zenith altsaa 75°, og subtraherede man
derfra de 20°, Solen staar for langt i Syd, fik man det samme Resultat: 55°
nordlig Brede.
I Virkeligheden stiller Sagen sig dog ikke fuldt saa simpel.
Beregningen giver nemlig ikke saadanne hele Tal, som i de ovenfor nævnte Exempler,
og foretages ikke heller saa let, da der er adskillige andre Omstændigheder
foruden Deklinationen, som ikke maa lades ude af Betragtning. Der fordres
nemlig først og fremmest en lille Berigtigelse for Lysets Refraktion
(Lys-straalernes Brydning gjennem Atmosfæren mod Normalen), som bevirker, at
Stjernerne vise sig noget højere for Øjet, end de virkelig staa paa Himlen.
Denne Forskjel maa derfor ogsaa subtraheres; den er størst, naar en Stjerne
staar ved Horisonten, idet Lysstraalerne i saa Tilfælde have det længste
Stykke Vej gjennem de efterhaanden tættere Luftlag, og aftager med Højden,
indtil den i Zenith er lig Nul, idet Lysstraalerne her falde sammen med
Normalen (Lodlinien). En Tabel angiver dens Størrelse ved hvilkensomhelst
Højde. — Hvis Solen eller Maanen anvendes til Maalingen, maa man
frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
