Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
369
bestemmelse angaar, er denne aldeles ikke vanskelig; derimod er den
astronomiske Længdebestemmelse et Problem, som koster lidt længere Regning.
Breden finder man ved at maale den Højde, Solen, en Fixstjerne eller en
Planet opnaar ved sin Gang gjennem Meridianen, altsaa Midten eller det
højeste Punkt af den Bue, Himmellegemet beskriver paa sin Vandring over’
Himmelhvælvingen.
Spørgsmaalet om et Steds geografiske Brede er det samme som
Spørgs-maalet om dets Afstand fra Ækvator. Svaret faa vi lettest ved
Middagsobservationer af Solen. Om Natten kan man benytte hvilketsomhelst større
Himmellegeme, der staar i Begreb med at gaa gjennem Meridianen
(kulminere). Det Hjælpemiddel, man har, for ved den fundne Vinkel at kunne
bestemme Breden, er N autikal - Almanak en, i hvilken der findes
Deklinationstabeller, det vil sige de daglige Angivelser for Solens, Maanens eller
Planeternes forskjellige Afvigelse nordpaa eller sydpaa fra Ækvator; disse
kunde for Solen til Nød undværes to Dage om-Aaret, nemlig naar Dag og Nat
ere lige lange. Paa disse Dage staar Solen som bekjendt lige over Ækvator,
og Afvigelsen er lig Nul. En Iagttager under Ækvator har da ved Middagstid
Solen staaende lodret over sit Hoved, eller i hvad man kalder Zenith. Men
en anden Iagttager, der i samme Øjeblik befandt sig paa samme Meridian,
f. Ex. 10° nordligt, vilde ikke faa det samme Fænomen at se; han vil
derimod iagttage, at Solen kulminerer netop 10° fra Zenith. Kjendte han ikke
tidligere sin (i dette Tilfælde nordlige) Bredegrad, vilde Solen saaledes give
ham aldeles nøjagtig Oplysning i saa Henseende, thi da Himlens Cirkler og
Grader kun ere Udvidelser af dem, man tænker sig lagte paa Jorden, maa
alt, hvad der viser sig paa Himmelhvælvingen, ogsaa gjælde hernede. Den
simple Regel, der gjælder her, lyder saaledes: lige saa mange Grader,
som Solen ved sin Kulmination befinder sig fra Zenith, lige saa
mange Grader ligger Observationsstedet fra Ækvator, med nordlig
Brede, hvis Solen holder sig syd for Zenith og omvendt. Men fraregnet disse
to Dage om Aaret, vilde Resultatet dog kun være højst ufuldstændigt; skal
det blive fuldt paalideligt, maa den nævnte Regel have en lille Tilføjelse:
plus eller minus Deklinationen. Denne findes i Tabellerne og adderes eller
subtraheres til den ved Maaling fundne Højde.
Vi ville nu først omtale, hvorledes man gaar tilværks ved Maalingen:
Kompasset viser Sømanden, hvor han paa Havet skal søge Syd; at
Middagstimen nærmer sig, viser Kronometret ham, hvis Øjemaalet ikke siger
ham det. Vinkelinstrumentet giver ham Kulminationsøjeblikket. Han skal nu
maale Solens Afstand fra Zenith. Paa det faste Land er dette meget let, da
man uden Vanskelighed kan finde og fastholde Zenith; derimod savner man
paa Land den egentlige Horisont, naar man ikke tilfældig har en milevid
Slette foran sig. Men ombord paa et Skib, ude paa det aabne Hav, er
Søhorisonten eller Kimmingen, det vil sige Linien mellem Himmel og Hav,
altid given og fuldkommen synlig, naar det er klart i Vejret; her kan man
saaledes gaa ud nedefra og bestemme den nedre Cirkelbue fra Horisonten
Opfindelsernes Bog. II.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
