Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
I ser Iagttageren naturligvis over en større Vandflade, Kimmingen ligger dybere
for ham end det egentlige Horisontplan (Z B), der er lodret paa Lodlinien
(Z V). Den opmaalte Vinkel bliver saaledes for stor og maa formindskes i
tilsvarende Grad. Reglen herfor lyder saaledes: Man uddrager Kvadratroden
af Øjets Højde over Havfladen, udtrykt i Fod, og gjør dette Tal til
Minuter. Ved f. Ex. 10 Fods Højde over Vandfladen, hvortil lægges den
Observerendes Højde, f. Ex. 6 Fod, er den Rettelse, der er nødvendig med Hensyn til
denne saakaldte Kimmingdaling, 4 Minuter. Kimmingdalingen findes ligeledes
i Tabeller. — Endelig maa man erindre, at Højden er maalt fra Jordens
Overflade, medens Højderne skulle reduceres til det, de ville være, hvis
de vare maalte fra Jordens Centrum. Thi Jordens Centrum er ligeledes
Himmelkuglens Centrum, og Buei’ paa Himmelkuglen ere derfor ligesaa store som
Centervinklerne i Jordens Centrum. Da Højden nu er maalt fra Jordens
Toppunkt, hvor Iagttageren staar, er denne Højde ikke saa stor som Højden fra
et lavere liggende Punkt, nemlig Jordens Centrum; den Rettelse, der saaledes
skal adderes til Højden, kaldes Parallaxe, og er ligefrem den Vinkel,
hvorunder Jordens Radie ses fra det maalte Himmellegeme. Parallaxen er for
Maanen omtrent 1 Grad, for Solen 8", for Venus kan den efter Afstanden
variere mellem 5" og V2 Minut. For Fixstjernerne er Parallaxen selvfølgelig
Nul, da Jorden fra dem vil ses som et Punkt, og deres Højde vil være den
samme, enten man ser den fra Jordens Overflade eller fra Centrum. Parallaxen
afhænger imidlertid ogsaa af Himmellegemets Højde; thi, hvis denne er 90°,
vil det staa i Zenith altsaa i Linie med Iagttagerens Sted og Jordens
Centrum, og Højden vil være ens fra begge disse to Steder; Parallaxen er størst,
naar Himmellegemet er i Horisonten (Horisontal Parallax), thi fra
Himmellegemet ses da Jordens Radie op til Iagttageren i dens fulde Længde;
Parallaxen aftager, naar Himmellegemet kommer højere (Højdeparallax [Z’J), thi
da vil Jordradien ses i en skraa Forkortning, og den vil, som ovenfor nævnt,
være 0, naar Højden er 90°. Dette Forhold har navnlig Betydning for
Maanen paa Grund af dennes store Nærhed ved Jorden. Højdeparallaxen findes
ligeledes i Tabeller.
Højden rettes nu paa følgende Maade: Den maalte Højde, som er
den paa Instrumentet aflæste Vinkel, rettes først for Ind ex fej len, som
fremkommer, hvis Instrumentets Spejle ikke ere parallele, naar Indexen staar paa
Nulpunktet; man faar da den observerede Højde (Hi -|- B 4- K); fra denne
subtraheres Kimmingdalingen (ZØ, hvilket giver den apparente Højde (Hi +
herfra drages Refraktionen (B), hvorved man faar den sande
Lokalhøjde (Hi), og, naar der til denne adderes Højdeparallaxen P (hvilket giver
Vinkelen Hu) og endelig Halvdiameteren D, hvis det er Himmellegemets
Underrand, man har maalt (er det Overranden subtraheres Halvdiameten) har man
den Center Centrale Højde Vinkel ACc, som er den Vinkel, der dannes
mellem det sande Horisontplan og en ret Linie mellem Jordens og
Himmel-legements Midtpunkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
