Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
373
Exempel:
Solens Underrands maalte Højde..................................18° 46’ 20"
Indexfejlen (f. Ex.).................................. 4- 2’ 20"
Solens Underrands observerede Højde.............................18° 48’ 40"
Øjets Højde 20 Fod over Vandfladen, Kimmingdalingen . . . 4- 4’ 26"
Solens Underrands apparente Højde...............................18° 44’ 14"
Refraktionen (svarende til Højden).................., . . . 4- 2’ 48"
Solens Underrands sande Lokalhøjde..............................18° 41’ 26"
Højdeparallaxen (Horisontalparallaxen 9")...................4- 8"
Solens Underrands Centrale Højde................................18° 41’ 34"
Solens Halvdiameter*).......................................4" 16’ 18"
Solens Centers Centrale Højde...................................18° 57’ 52"
Zenithdistancen.................................................71° 2’ 8"
Solens Syddeklination i Observationsøjeblikket..................22° 58’ 54"
Observerede Nord-Brede................................: 48° 3’ 14"
eller ... 48° 3,2’
Paa lignende Maade kunne Fixstjerner med klart Lys, Planeter og
Maanen anvendes ved Højdebestemmelser; i astronomiske Kalendre er deres
Deklination m. m. anført. Planeternes og Maanens egne Bevægelser gjøre
dog Beregningerne mere indviklede. Herpaa kunne vi dog ikke nærmere
indlade os. Kun saa meget ville vi bemærke, at ogsaa Deklinationen trænger
til Berigtigelse, hvis Observationerne foretages langt Øst eller Vest for den
første Meridian (Greenwich hos Englænderne, Paris hos Franskmændene), thi
Kalendrene anføre kun Deklination for det ene eller det andet af disse Byers
Observatorier. Men da denne Deklination stadigt forandres, kunne
Angivelserne ikke være rigtige for hele Jordkredsen. Man maa altsaa foretage en
Rettelse (Addition eller Subtraktion) i Forhold til Længden og faar derved
den Deklination, der er den rigtige i Observationsøjeblikket.
Bestemmelsen af den geografiske Længde er egentlig kun et
Tidsspørgs-maal, thi hertil fordres fremfor alt andet, at man kjendei’ den virkelige Tid
for det Sted, hvis Længde skal udfindes. Vi behøve ikke her nærmere at
udvikle, hvorledes man paa forskjellig Maade, ved Observationer af Solens
og Stjernernes Højde, kan finde den rigtige Tid. Dog kan saameget forklares,
at naar man kjender Breden, Himmellegemets Deklination og naar dernæst dets
Højde i et givet Øjeblik maales, da danne Komplementerne til disse tre
Størrelser Siderne i den sfæriske Trekant P S Z (Figur 185), og man kan da
beregne Vinklen T, som er Himmellegemets Timevinkel. Er dette nu Solen,
og dens Timevinkel findes at være 5 Timer Vest for Meridianen, da er
Klok
*) Retter sig efter, hvor Jorden er i sin Bane, altsaa efter Datoen; her er den funden til
1ste Januar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
