Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
375
man observerer, kan man finde hvad Klokken er ombord, og altsaa hvor meget
Solen er Østen eller Vesten for Meridianen (T). I Trekanten kjender man
nu Siden ZS, Siden S P og Vinklen Tog kan derved beregne Siden Z P,
altsaa finde Breden. En saadan Observation kaldes en Brede udenfor
Meridianen; kjender man Trekantens 3 Sider, kan man ogsaa finde Vinklen A
eller Afstanden fra den lodrette Linie gjennem Himmellegemet hen til
Nord-(eller Syd-) Punktet paa Horisonten. Pejler man samtidig Himmellegemet
med Kompasset, da vil Forskjellen mellem de to Vinkler, man faar, være
Forskjellen mellem det sande retvisende Nord og det devierende Nord (denne
Forskjel er altsaa Misvisningen og Deviationen); en saadan Observation
kaldes en Misvisnings- eller Azimuth-Observation. — En ganske nem
Maade at finde Breden paa den nordlige Halvkugle er ved at maale Højden
af Polarstjernen, idet Polhøjden er ligesaa stor som Breden; da
Polarstjernen imidlertid er P/2 Grad fjernet fra Himlens Nordpol, maa man efter
Stjernens forskjellige Stillinger anvende en lille Rettelse, som findes i
Nauti-kal-Almanaken.
Kjender man altsaa den virkelige Tid for det Sted, hvor Skibet
befinder sig, behøves der intet videre end, at man ogsaa kjender den virkelige Tid
for et andet Sted, hvortil man i Almindelighed vælger den første Meridian
(Greenwich eller Paris); Forskjellen mellem de to Tider giver da strax
Længden. Naar man med Vished ved ombord, at Klokken f. Ex. er 10 om
Formiddagen, og at den i samme Øjeblik netop er 1 under første Meridian, ved
man med det samme, at Skibet befinder sig 45° Vest for denne Meridian,
thi Forskjellen udgjør jo 3 Timer, eller netop den Tid, Solen behøver for at
gjennemløbe 45°. Solen bruger jo nemlig 24 Timer til at gaa omkring Jorden
(tilsyneladende), hvilket er 360° i Længde; man faar altsaa herved, at 1 Time
er lig med 15° i Længde. Man maa saaledes ikke blot bag sig have et fast
Punkt, hvorfra man kan regne, men ogsaa nøje kjende, hvor meget Klokken
er der i et givet Øjeblik. Dette opnaas ganske let ved, at man ombord har
et eller flere Uhre, som gaa nøjagtigt efter Tiden paa den Meridian, man
vælger til Udgangspunkt, hvortil Sømanden, som tidligere nævnt, i Regelen
bruger Meridianen gjennem. Greenwichs Observatorium. Der udfordres
selvfølgeligt, at dette Uhr eller disse Uhre have en særdeles nøjagtig Gang.
Allerede i Aaret 1714 udsatte den engelske Regering en Pris af
130,000 Kroner for den, som kunde forfærdige et Uhr, hvorved det blev muligt
at bestemme Længden paa en hel Grad nær, 270,000 Kroner for den, hvis
Uhr kunde angive den indtil 2/s° og 360,000 Kroner for det Uhr, som viste
Længden indtil U20 Nutidens Uhrmagerkunst er saa vidt udviklet, at det
gamle Ideal med den halve Grads Uvished nu er langt overtrnffet:
Længde-forskjellen kan nu angives med indtil V30 af et Bueminut eller en Sømil.
Takket være denne Fuldkommenhed er et godt Kronometer nu tilstrækkeligt
til Længdebestemmelser,, ialtfald for kortere Rejser. Men paa længere Rejser,
hvor Kronometret umuligt kan være absolut fuldkomment, og ikke heller kan
beskyttes mod alle Paavirkninger, navnlig Temperaturforandringer, bestemmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
