Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
af og til ikke blot Tiden ombord, men ogsaa den Tid, første Meridian har i
samme Øjeblik, ved astronomiske Observationer.
Disse sidste Operationer, nemlig Udfindelsen af Førstemeridianens Tid,
tjene saaledes til at kontrollere Kronometret; er dette saa godt som muligt,
og Observationerne iøvrigt lykkes fuldstændigt, vil der ikke kunne være nogen
Forskjel, der er værd at tale om, mellem Kronometrets og den udfundne Tid.
Den Methode, der mest anvendes hertil, er hver Gang at maale Maanens
Afstand fra Solen eller visse Fixstjerner eller Planeter. Hertil frembyder der
sig meget ofte Lejlighed, og man kan foretage disse Observationer,
naarsom-helst det er klart i Vejret, og de paagjældende Himmellegemer staa mindst
10 Grader over Horisonten. Fra en Stjerne, der befinder sig i Maanens Bane,
fjerner denne sig gjennemsnitlig i 24 Timer 791 Gradminuter eller 13° 11’.
Selv om man derfor ved Maaling af Vinkelafstanden mellem de to
Himmellegemer skulde begaa en Fejl paa et Minut, vilde dette dog, ved
Bestemmelsen af Længden,, kun medføre en Fejl af knap en halv Grad. Med Nutidens
gode Instrumenter, ved Hjælp at’ de nøjagtige Maanetabeller og ved at tage
Gjennemsnitsresultatet af flere Observationer, er man nu i Stand til paa
Landjorden at reducere Fejlene til nogle faa Længdeminuter.
Naar man maaler Afstanden ved Hjælp af Sextanten, anvender man
Instrumentet saaledes som vi allerede have beskrevet det; men da der her
ikke er Tale om at bringe Solen i tilsyneladende Berøring med Horisonten,
men derimod om at bringe to Himmellegemer i Berøring med hinanden, maa
Instrumentet ikke holdes lodret, men saa skjævt, som de paagjældende
Himmellegemers Stilling udkræver det. Til med størst mulige Nøjagtighed at
tage en Maaneafstand fordres der fire Observatører: Hovedpersonen maaler
Afstanden mellem de to Stjerners nærmeste eller fjerneste Rande, den anden
maaler samtidigt Maanens Højde, og den tredie Solens eller den anden Stjernes,
man benytter i dennes Sted, medens endelig den fjerde, med Uhret for sig,
nøje optegner de Tider, Observationerne gjøres.
For at lette disse Længdebestemmelser er der i de trykte Hjælpemidler,
den nautiske Almanak m. fl., Maanens Afstand fra Solen, fra de fire store
Planeter (Mars, Venus, Jupiter og Saturn) og nogle (9) klartlysende Stjerner,
hvis Baner ligge i Nærheden af Maanebanen, opgivne for hver Dag og for
hver tredie Time; de Afstande, der ligge mellem disse, kan man da let finde
ved Beregning. Har man nu maalt Vinkelafstanden mellem Maanen og en
anden Stjerne, og i Bogen efterset den dertil svarende Tid, behøver man blot
at sammenligne denne med Uhrene ombord, for af Tidsforskjellen at finde den
søgte Længde. De trykte Hjælpekilder angive imidlertid de virkelige Afstande,
det vil sige dem, der vilde fremkomme, hvis Maalingerne foretoges fra Jordens
Centrum. De, der fremkomme ved Observationerne fra Jordens Overflade,
ere noget forskjellige fra disse, og man maa derfor tage denne Forskjel med
i Beregningen. Den Vinkelforskjel, som Jordens halve Diameter bevirker,
Parallaxen, som den kaldes, er for Fixstjernernes Vedkommende lig Nul,
men naturligvis størst, naar der er Tale om Maanen, der ligger Jorden saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
