Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Kronometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
KRONOMETRET.
mærket, naar blot Afvigelsen hver Dag voxer med det samme Beløb, thi man
kan jo i saa Fald let naarsomhelst udfinde den nøjagtige Tid ved Subtraktion
af Dagantallet X Afvigelsens Størrelse. Heraf er det allerede klart, at et
ühr, som vinder den ene Dag og taber den næste, ikke vil kunne benyttes
som. Kronometer, og det vilde ikke have stor Værdi, selv om det f. Ex. efter
en tilendebragt Jordomsejling viste sig kun at afvige meget lidt fra
Udgangspunktets Tid. Det vilde kun betyde, at dets Fejl i den ene Retning vare
bievne udjevnede ved dets Fejl i den anden Retning. Intet Uhr kan derfor
med Rette kaldes Kronometer, førend det har været underkastet en langvarig
Prøve, og dets Gang har vist sig regelmæssig.
Det er selvfølgelig heller ikke nødvendigt, at Uhret viser nøjagtig
Klokkeslettet i Greenwich, naar man kun nøjagtig ved, hvormeget Uhrets Visning er
forud for eller bagefter dette Klokkeslet. Denne Rettelse kaldes Uhrets Stand
imod Greenwich Middelklokkeslet.
Erfaringen har imidlertid vist, at selv de bedste Kronometre, man har
nutildags, før eller senere forandre deres Gang noget, hvor omhyggeligt man
end behandler dem. Man har mærket, at, foruden Vejrets Indflydelse, ogsaa
Magnetismen er en herved medvirkende Aarsag. Naar et Skibs Jerndele blive
magnetiske, og deres Kraft naar Staalet i Kronometrets »Uro«, opstaar der
let en Forandring i dennes Gang. Men naar Gangen og altsaa efterhaanden
ogsaa Standen forandrer sig anderledes end i Begyndelsen, blive
Længdebestemmelserne naturligvis urigtige, thi gaar Kronometret for stærkt, falde de
for langt mod Vest, i modsat Fald for langt mod Øst. Det bliver derfor
nødvendigt at prøve Kronometret saa ofte, som der paa Rejsen bliver
Lejlighed dertil, for at kunne tage mulige Afvigelser med i Beregning. Det er
klart, at alle Rettelser paa Kronometret kun føres med i Beregning, men
aldrig foretages ved at stille Viserne.
Søuhret prøves paa Rejsen ved Maaling af Sol- og Stjernehøjder,
eller ved at man maaler to ligestore Højder af et Himmellegeme, den ene
om Formiddagen, den anden om Eftermiddagen, og samtidig noterer Uhrets
Klokkesletter. Har Himmellegemet nu ikke forandret sin Deklination i
Mellemtiden, da vil det i Øjeblikket midt imellem de tp Observationer (altsaa
midt imellem de to Klokkesletter) netop være i Meridianen, og man kan da
finde det hertil svarende astronomiske Klokkeslet. Har Himmellegemet
derimod forandret sin Deklination, maa man anvende en Rettelse for at finde
det til Kulminationen svarende Klokkeslet. ’Denne Observation kaldes
Korresponderende Højder eller Ligehøjder. For at kunne benytte den,
maa man nøjagtig kjende Længden af det Sted, hvorpaa man befindei- sig.
Man finder nemlig Klokkeslettet paa Stedet, retter Længdens Grader til Timer,
Minuter og Sekunder (altsaa Klokkesletsforskjellen imellem Greenwich og
Stedets Meridian) og kan saaledes let beregne Klokkeslettet i Greenwich.
Forskjellen mellem dette Klokkeslet og Uhrets Visning er Uhrets søgte Stand.
Den fundne astronomiske Tid forvandler man til Middeltid, og nu kan
man se, om Kronometret endnu viser den bekjendte Forskjel eller en større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
