Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Kronometret - Loddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRONOMETRET. LODDET. B379
eller mindre. Der føres nøjagtig Bog over alle saadanne Iagttagelser.
Tidsbestemmelserne have dog kun Værdi, naar Maalingerne kunne udføres med
største Nøjagtighed; derfor benytter man i Reglen Lejligheden til at prøve
Uhrene, naar man er kommet i Land. Ved Hjælp af et andet astronomisk
Instrument, den kunstige Horisont, en flad Skaal med Kviksølv, kan man
da opnaa næsten lige saa skarpe Bestemmelser som paa Observatorierne.
I alle større Havne findes nu et Tidssignal (i Kjøbenhavn paa Nikolaj
Taarn), nemlig en Kugle, hvormed man angiver et bestemt Middelklokkeslet
enten paa selve Stedet eller i Greenwich ved i det givne Moment at lade
Kuglen falde. Man sammenligner da Uhrets Visning med det signalerede
Klokkeslet, og Forskjellen er Uhrets Stand. Det, som Uhrets Stand har
forandret sig, siden den sidst blev funden, er Uhrets Gang i den forløbne
Tid, og, divideres den med Dageantallet, har man den daglige Gang.
Vi kunne nu ikke mere beskjæftige os med Længde og Brede. Kun
ville vi endnn tilføje, at man, for at finde denne, altid først nøje maa kjende
hin, thi har man taget fejl for Bredens Vedkommende, bliver Længden ogsaa
urigtig, idetmindste i de hyppigste Tilfælde.
I Nærheden af Land ere Farerne for Sømanden ganske vist altid størst,
men paa den anden Side kan han dog her lettere finde det Punkt, hvor han
er. I Stedet for de bevægelige Stjerner har han her faste Landmærker til
Udgangspunkter for Stedbestemmelsen. Han pejler dem med Kompasset,
undersøger med Loddet Vandets Dybde, sammenligner sine Resultater med et
godt Søkorts Angivelser, og han ved da, hvad han behøver at vide.
Loddet. Af alle de Gjenstande, der findes ombord paa et Skib, er Loddet
vistnok det, hvis Nytte og Hensigt ere lettest at indse. Man benytter det
sæavanlige Lod ikke blot ved Indløbet til en Havn (her faar man iøvrigt som
oftest en Lods ombord, der nøje kjender til Farvandet) eller i Nærheden af
Kyster, men ogsaa overhovedet i alle Farvande, hvis Dybde kan maales, f. Ex.
i Nordsøen, Østersøen, Kanalen mellem England og Frankrig m. il. Paa
Nutidens Søkort findes Dybden og Bundens Beskaffenhed anført fra Sted til
Sted, og saaledes medfører Lodningen den vigtige Fordel, at man derved
op-naar større Vished med Hensyn til, hvor Skibet befinder sig. I Nærheden af
Land, mellem Sandbanker o. s. v. maa man, navnlig om Natten og i taaget
Vejr, uophørligt lodde, for at komme til Kundskab om, hvorvidt man nærmer
sig en Kyst eller Sandbanke eller fjerner sig derfra, thi i Reglen aftager
Vandets Dybde i første og tiltager i sidste Tilfælde.
Loddet er støbt af Bly, for at det skal synke saa hurtigt som muligt.
Det har Form af en langstrakt Kegle (Fig. 186), dets Fod har en Fordybning,
som fyldes med Talg, naar det skal benyttes, thi foruden at give Oplysning
om Dybden har Loddet ogsaa til Opgave at give nærmere Underretning om
Grundens Beskaffenhed. Naar det støder imod Havbunden, hænder det nemlig
næsten altid, at der bliver hængende flere eller færre Partikler af denne i
Talgen, og disse følge da op med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
