Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Maurys Dybdemaalinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAURYS DYBDEMAALINGER.
381
skabelig Betydning, men Dybdemaalingen har ogsaa i den senere Tid faaet
en vigtig praktisk Side ved Nedlægningen af de oversøiske Telegrafkabler.
Tidligere nærede man den Tro, at de største Dybder omtrent svarede til de
højeste Bjerge, men, efter hvad der nu maa betragtes som godtgjort ved de
Maalinger, de fleste søfarende Nationer have ladet anstille i de senere Aar,
er Havets Dybde paa sine Steder betydeligt større. I Begyndelsen troede
maii at. have naaet Dybder paa 40 til 50,000 Fod, men derved var man blot
kommen fra en Vildfarelse over i en anden, thi med Nutidens bedre
Apparater har man ikke kunnet opdage saadanne Afgrunde. Atlanterhavets største
Dybde, der er kjendt med Sikkerhed, ligger Syd for Newfoundlands Banker og
er imellem 26 og 27,000 Fod. Tidligere vilde man have anset det for umuligt
at maale et saadant Dyb, eftersom det almindelige Dyblod ikke kunde give
nøjagtige Resultater; man havde den fejlagtige Forestilling, dels at det maatte
mærkes, naar Loddet stødte mod Bunden, dels at Linen vilde høre op med
at løbe i samme Øjeblik. Man mærker imidlertid intet, naar Loddet tager
Bund, og Linen kan vedblive at løbe længe, efterat det tunge Lod er kommen
til Ro, idet den kan føres langt bort af Underhavsstrømme. Desuden var
det næsten altid umuligt at trække Loddet op igjen, da Linen nemlig brast
itu. Denne sidste Ulempe afhjalp man ved at overlade Loddet
(en.Kanonkugle) til sin egen Skjæbne paa Bunden af Havet og at kappe Linen, naar
man mente at have naaet Bund. Vidste man nu i Forvejen, hvor lang den
hele benyttede Line var, kunde man selvfølgelig let udregne, hvor meget der
var gaaet overbord, ved simpelthen at maale det tiloversblevne Stykke. Paa
denne Maade foretoge navnlig Amerikanerne mange Maalinger, men netop paa
Grund af den nys omtalte Afdrift, som man først senere kom i Tanke om,
viste alle Maalene sig for store. Den bekjendte Amerikaner Maury udfandt
et Middel, der skulde raade Bod paa disse Fejlregninger: han forenede
Længde-maalet med et Tidsmaal. Ved en Række Forsøg, der anstilledes under hans
Ledning, lykkedes det nemlig at udfinde, hvor lang Tid Loddet gjennemsnitlig
behøvede for, paa forskjellige Dybder at gjennemløbe 100 Favne; det brugte
saaledes
2 Minuter 21 Sekunder for at synke fra 400 til 500 Favne,
4 Minuter 29 Sekunder for at synke fra 1800 til 1900 Favne;
saaledes sank Loddet i et bestemt Forhold langsommere og langsommere.
Linen drages ned ved Loddets og Linens samlede Vægt, men da
Loddet bestandig kommer ned i tættere Vand, vil Modstanden forøges, og Linen
derfor løbe ud med jevnt aftagende Hastighed. I det Øjeblik, da Loddet naar
Bunden, vil dets Tyngde ophøre at virke paa Linen, og Linens Hastighed vil
derfor fra dette Øjeblik aftage i en betydelig højere Grad, og ved at notere
Tidsforløbene mellem Udløbningen af hvert hundrede Favne Line, kan man
nøjagtig beregne det Øjeblik, da Loddet er ved Bunden.
Skulde Apparatet kunne give Oplysning ikke blot om Dybden, men
ogsaa om Bundens Beskaffenhed, behøvede det desuden en Indretning,
hvorved Kuglen kunde gjøre sig løs, naar den tog Bund, saaat man blot be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
