- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
380

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Haandloddet og Dybloddet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380

HAANDLODDET. DYBLODDET.

Loddet forekommer i to Størrelser. Det lille eller Haan dl oddet
vejer 5 til 10 Pund og er fastgjort til en Line, der er omtrent 30 Favne lang,
og som ved Knuder eller Tøjstykker af forskjellig Farve er afdelt i
Favnlængder. Haandloddet kastes ved Haandkraft saa langt forefter som muligt,
saaledes at Lodhiveren kan maale den lodrette Dybde, naar han ved Skibets
Fart er kommen hen over det Sted, hvor Loddet faldt. Haandloddet
anvendes ved Sejlads paa mindre Dybder, og Skibet standser ikke under Lodningen.
Lodhiveren udraaber stadigt de fundne Dybder.

Det store eller Dybloddet vejer indtil 60 Pund og har en grovere
Line, der er omtrent 200 Favne lang, og hvorpaa hver tiende Favn betegnes
med en Knob (Knude), hver femte Favn med et lille Mærke. Man anvender
dette Lod, naar man nærmer sig en Kyst og har dybt Vand, men
ogsaa ude paa det aabne Havn for at udforske, hvor man befinder
sig. Naar der nemlig paa et Punkt af Havet hersker
Overensstemmelse mellem Kortets og Loddets Angivelser om Dybet, er dette
et yderligere Bevis for, at det formodede Sted er det rigtige.

Naar Dybloddet skal anvendes, maa Skibet mindske Fart.
Flere Matroser stilles langs Helingen og holde Linen saaledes, at
enhver af dem har nogle Bugter mellem sine Hænder. I noget
kortere Afstand fra Loddet end den formodede Dybde befæstes paa
Linen en saakaldet Loddebøje, en Pose, der er blæst ud med
Luft, og som sidder paa et Stykke Træ med en Rulle, ad hvilken
Lodlinen kan løbe udefter med Loddet, men ikke den anden Vej,
da en Messingfjer her spænder mod Linen. Paa Kommandoen:
»Varp!« kastes nu Loddet overbord af den Matros, som staar
længst forude; de andre kaste efterhaanden de Bugter af Linen
overbord, som de holde i Haanden. Lpddet trækker Linen ned
med sig tilligemed Sejldugsposen, som vil trykkes lidt ned under
Vandet, saalænge Loddet synker. Har dette naaet Bunden, vil
Posen hæve sig op til Vandets Overflade, og det Sted paa Linen,
hvor Posen nu staar, naar den hales ind, angiver Dybden. At
finde Dybden ved at lodde kaldes at tage et Lodskud.

Loddet hales nu op igjen, Dybden noteres, og Talgen, tilligemed hvad
den har ført med sig op fra Bunden, skjæres ud og overleveres til
Befalingsmanden. Denne undersøger Prøven, sammenligner Fundet ligesom ogsaa
Dybden med det Sted paa Kortet, hvor Skibet ifølge Beregningerne nu skulde
befinde sig. Ere Kortets Angivelser meget afvigende fra Lodningens
Resultater, bliver Spørgsmaalet, om der er Anledning til at tro mere paa Kortet
end paa Instrumenterne.

Det almindelige Dyblod er ikke tilstrækkeligt til at opmaale Havet paa
alle dets Dybder, selv om man gjorde Linen nok saa lang. Den praktiske
Sømand har heller intet at søge efter paa Havets Bund: det kan være ham
ligegyldigt, om han har 100 eller 1000 Favne Vand under sig. Spørgsmaalet
om, hvor dybt Havet er paa det dybeste, er imidlertid ikke blot af stor viden-

Fig. 186.
Loddet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free