Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Thermometret - Søkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
THERMOMETRET. SØKORT.
Luftens Fugtighedsgrad; begge Instrumenter tilsammen danne det saakaldte
Psyk rometer*).
Jo mere kold og tør Luften er, desto tungere er den, og desto højere
vil den drive Barometrets Kviksølvsøjle opad. Ved en forøget Varmegrad
bliver Luften i og for sig tættere, idet den optager en større Mængde
Vanddampe, der jo ere lettere end Luften. Hvis nu nogetsteds i Rummet den
normale Luft bliver meget udvidet og fortyndet, derved at dens Vanddampe
falde ned som Regn, stræber Naturen at gjenoprette Ligevægten, det vil sige:
den koldere og tungere Luft strømmer hen imod dette Sted. Det er disse
Strømninger, vi kalde Vinde, og som blive til Storme, naar den nævnte
Udvidelse og Fortynding sker meget pludselig. Heraf vil det være klart,
hvorfor Barometret falder ved indtrædende og stiger ved aftagende Storm.
Nord for Ækvator kommer den kolde og tætte Luft fra Nord og Øst,
men fortyndet fra Syd og Vest; Syd for Ækvator omvendt. Derfor plejer
Barometrets Falden hos os i Almindelighed at betyde sydlige eller vestlige
Vinde, dets Stigen nordlige eller østlige.
Søkort. Som et af de vigtigste nautiske Hjælpemidler maa vi endvidere
nævne Søkortene. Betragter man et saadant Kort med dets mange Angivelser,
indser man let, hvor meget Arbejde det maa have kostet at udforske alle de
Forhold, der findes optegnede paa det.
Søkort ere nu som oftest aflagte efter Mercator’s Princip**). Paa
Jordoverfladen ere Meridianerne Cirkler, der alle løbe sammen i Nordpolen,
altsaa alle pege mod Nord. I Kortet lader man Meridianerne være rette
og parallele Linier, og, da Bredeparallelerne overalt staa lodrette paa
Meridianerne, blive ogsaa Bredeparallelerne rette og parallele Linier. Det gjælder
imidlertid om at bibeholde det rette Forhold mellem Graderne af Meridianerne
og Graderne af Bredeparallelerne, og vi have set, at de første ere ligestore
overalt, hvorimod de sidstes Størrelse aftager op imod Polerne. I Kortet
blive Bredeparallelerne lige store, og man gjør derfor Graderne af
Længde-cirklerne (Bredegraderne) større og større op imod Polen, netop i samme
Forhold, som Bredeparallelgraderne egentlig skulde være gjorte mindre og
mindre. Retningen Nord og Syd retvisende er angivet ved Meridianerne,
Retningen Øst og Vest retvisende ved Bredeparallelerne. Kompaslinierne, der
paa Jordens Overflade ere dobbeltkrumme Linier, som skjære alle Meridianer
under den samme Vinkel, maa i Kortet blive rette Linier for ogsaa her at
kunne skjære de parallele Meridianer under samme Vinkel. Kortets øverste
og nederste Skala, der er afsat langs Kanten, kaldes Længdeskalaen, og er
inddelt i lige store Grader og Minuter. Kortets Sideskala kaldes Bredeskalaen
og er inddelt i Grader, der voxe i Størrelse, jo mere de fjerne sig fra
Ækva
*) Jo mere tør Luften er, desto hurtigere fordamper Fugtigheden, og desto dybere vil
Thermometersøjlen falde.
**) Gerhard Mercator egentlig Gerhard Kramer, f. 1512, d. 1594.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
