Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Søkort - Havstrømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØKORT. HAVSTRØMME.
385
tor. Derfor kaldes dette Slags Kort ogsaa voxende Kort. Undertiden have
Kort over en ganske lille Strækning ogsaa en ligedelt Bredeskala (saakaldte
platte Kort).
Et Søkort er, hvad Udseendet angaar, meget forskjelligt fra almindelige
Kort. Landene, der jo her ere Bisagen, staa blanke, medens Vandpartierne
derimod ere udførte saa meget mere nøjagtigt. Man ser der ikke blot Øerne
og de synlige Klipper, men ogsaa de skjulte Skær og Sandbankerne samt
andre farlige Steder, Vandets Dybde, angivet i Favne, Bundens Beskaffenhed,
Ankergrund, Strømsætninger, Kompassets Misvisning, Fyrtaarne, Fyrskibe,
Baaker, Mærker, Bøjer, Vagere m. m. Ligeledes ere Fyrenes Synsvider
udsatte i Kortet. Hist og her er der desuden anbragt Kompasroser, enten
retvisende eller misvisende, for at man med deres Hjælp hurtigt kan betegne
den Kurs, Skibet styrer. Endelig finder man undertiden paa Kortet afsat med
Linier de bedste Kurser fra en Havn til en anden. Kortene ere naturligvis
omhyggeligst udarbejdede der, hvor Land og Vand berøre hinanden. Næsten
alle civiliserede Stater have foranstaltet udarbejdet nøjagtige og paalidelige
Kort over deres Kyster. I de ikke-civiliserede Dele af Jorden have de
Nationer, som drive den største Søfart (Englændere, Amerikanere, Normænd,
Franskmænd og Hollændere) ladet foretage Kystmaalinger, og et stort Antal
Krigsskibe ere stadigt beskjæftigede med Arbejder i denne Retning. Kortene
omfatte saavel Kysternes Form som Vandets Dybde og Bundens Beskaffenhed og
alt andet, som kan være af Nytte for Sømanden, naar han sejler langsmed Kysten.
Man skjelner mellem Generalkort, som omfatte hele Have, og
Specialkort, som i større Skala fremstille mindre Dele, saasom Kyststrækninger,
Sunde, Kanaler, Havne og farlige Steder. Dybdemaalingerne, der stadigt voxe
i Antal, fylde Kortene med en Masse Smaatal, saaat man allerede nu flere
Steder hellere anvender særlige Kort til disse Angivelser. Tallene betegne
hvert for sig det Sted, hvor der er bleven foretaget en særlig Maaling;
desuden angives Gjennemsnitsdybden for større Omraader ved lysere eller
mørkere Punktering, sædvanligvis i tre Farvetoner, hvoraf da den mørkeste
betegner den største Dybde. Nylig er man begyndt at trykke Specialkort, hvor
de lige Dybder (I s obat er) antydes ved blaat Tryk i tre Toner.
Havstrømme. Sømanden bevæger sig ude paa Havet mellem to store Oceaner:
Luftens og Vandets. Gjennem to mægtige Naturkræfter, Varmen og Tyngden,
staa de begge i stadig Vexelvirkning til hinanden. Den umiddelbare Frugt
af deres Forening ere Bølgerne; de voxe med Vindens Styrke. Vandet kan
imidlertid ikke gjenvinde den tabte Ligevægt saa hurtigt som Luften, og
derfor vedblive de oprørte Bølger at gaa endnu længe, efterat der er indtraadt
Vindstille; saadan Bølgegang kalder Sømanden Dynning.
Tilsøs kan man ofte se Dynningen fra en tidligere Vind i en bestemt
Retning, medens man samtidig kan se nye Bølger fra en senere opkommen
Vind i en anden Retning. Hvad der saaledes gjør Orkancentret saa farligt
er, at Vinden her i et Nu skifter til lige den modsatte Retning, og der findes
Opfindelsernes Bog. II. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
