Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Sporadiske og periodiske Havstrømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
BEVÆGELSE I HAVSTRØMME. SPORADISKE OG PERIODISKE STRØMME.
derfor her voldsomme Bølger fra alle Retninger, mellem hvilke Skibet kastes
rundt som en hjælpeløs Boldt. I Orkancentret antage Bølgerne desuden en
større Højde, fordi Lufttrykket ovenfra er svagest paa dette Sted, og
Vindhvirvlen ligesom løfter Vandet op i sin Midte.
Naar Vinden i lang Tid har blæst fra samme Retning, kan den i
snev-rere Farvande forandre Vandstanden. Blæser Vinden f. Ex. i lang Tid af
NV. vil Vandstanden kunne voxe i Østersøen, da Vandet ligesom blæses ind
igjennem Skagerak og Kattegat. De derved frembragte Strømme kaldes
uregelmæssige eller sporadiske. Det er derimod ikke Vindens, men
Solens og navnlig Maanens Tiltrækningskraft, som foraarsage de periodiske
Forskjelligheder i Vandstanden og de derved fremkaldte Strømme, som ere
bekjendte under Navn af Ebbe og Flod. I sex Timer stiger Havet og naar
sin højeste Stand omtrent tre Timer efterat Maanen er gaaet igjennem det
paagjældende Steds Meridian. I Løbet af de næste sex Timer synker det
lige saa langsomt tilbage til sit laveste Stand. Det er af stor Betydning for
Sømanden nøje at kjende Tiderne for denne bestandige Omvexling paa de
Steder, han skal besejle. Paa det aabne Hav bekymrer han sig ikke om
Floden; den kan ikke drive Skibet ud af dets Kurs, men blot hæve det højere
op fra Havbunden. I Nærhed af Land bliver Forholdet derimod et ganske
audet: Land, der ligger foran Skibet, standser Floden; en fremskydende
Landtunge deler dens Bølger og bevirker Strømninger langs Kysten. Sømanden
kan drage Fordel af alt dette, men, lader han det mangle paa Opmærksomhed
i denne Retning, kan han spilde Tid, ja endog udsatte sig for, at hans Skib
gaar tilgrunde. Den stigende Flod driver ham hurtigere mod Land og gjør
det muligt for ham at løbe ind i Havne, hvor hans Skib, med dets Dybgaaende,
ellers ikke kunde gaa ind. Paa samme Maade fører Ebben ham paa
Tilbagevejen hurtigere fra Land, og en Flodstrømning, der gaar langs Kysten, kan i
høj Grad paaskynde hans Fart.
Foruden de Strømninger, som skyldes Ebbe og Flod, gives der en
Mængde andre, der ere langt mere omfattende, og som i deres Helhed og i
deres uophørlige Virksomhed næsten frembyde et Sidestykke til Blodomløbet
i den levende Organisme. Men, hvor der findes en Strømning, kan man
forudsætte og i de fleste Tilfælde ogsaa paavise Tilværelsen af en Modstrømning,
enten det nu er paa Overfladen eller dybt nede i Havet. Som Følge af denne
efterstræbte og altid paa ny forstyrrede Ligevægt gaar der varme Strømme
fra Ækvator mod Polerne, og kolde Strømme i den modsatte Retning. Det
ene Sted gjøres saaledes den stærke Hede, paa det andet Sted den stærke
Kulde mindre følelig.
Under den hede Zones brændende Sol fordamper der utroligt store
Vandmasser fra Overfladen af et Hav, som Aar ud og Aar ind har en Varme
af 25—30° Celsius (20 — 24° Reaumur). For at erstatte dette Tab, maa der
bestandigt strømme nye Vandmasser til fra andre, koldere Egne. Her
kommer nu en anden Faktor til at spille en Rolle, Havets Saltholdighed.
Saltet fordamper ikke samtidigt, og altsaa bliver det tilbageblevne Vand saltere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
