Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Klarskib - Ild i Skibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLARSKIB. ILD I SKIBET.
401
kunne forekomme under en Vædderkamp, hvor det ene Skib bliver rendt ned,
idet man jo da kun har Valget mellem at gaa tilbunds eller at erobre
Fjendens Skib. Under et Vædderstød skal man derfor have Mandskabet lige parat
til at springe op og afslaa Entring i det Øjeblik, man anbringer Stødet. Mere
end tidligere ville derimod Fremtidskampene paa Søen blive Artillerikampe,
og det gjælder da om at være saa godt kjendt med Fjendens forskjellige Skibe,
at man ved, hvor man skal finde deres svage Punkter, mod hvilke Ilden skal
rettes. Man maa ogsaa være paa det rene med, hvoi’ tykt Fjendens Panser
er, for at kunne vide, paa hvilken Afstand man maa søge ind for at kunne
gjennembryde det med sine Kanoner. Det er klart, at Farten her er af en
væsentlig Betydning, idet man, naar man løber hurtigere end Modstanderen,
kan vælge den Afstand, der passer bedst. Det er selvfølgelig af stor
Vigtighed nøjagtig at finde Afstanden ud til Maalet, og en Officer maaler derfor
bestandig denne Afstand, der jo idelig vexler, naar Skibene ere i Fart og
dreje frem og tilbage. Tidligere fandt man Afstanden ved at maale den
Vinkel, under hvilken man saa Fjendens Rejsninger; men, da de nymodens
Panserskibe ofte slet ingen Rejsning have, maa man hjælpe sig paa anden Maade;
man maaler nu fra et ophøjet Punkt Vinkelafstanden fra det fjendtlige Skibs
Vandlinie op til Horisonten, hvilken Vinkel jo maa aftage med Afstanden.
Naar Modstanderen imidlertid er indhyllet i Krudtrøg, har man kun sit
Sømandsøje at stole paa.
Under Kampen har en særlig Brandpatrouille det Hverv at se efter,
om der noget Sted i Skibet skulde opstaa en Brand, hvilket selvfølgelig let
kan tænkes. Der gjøres da strax Brandsignal, hvilket bestaar i, at der kimes
med Klokken samtidig med, at der pibes ved alle Lugerne. Enhver møder
da strax paa sin Post efter Brandrullen, hvorved der dog er taget Hensyn
til at kunne vedblive at betjene idetmindste nogle af Kanonerne.
Ild i Skibet er en højst uhyggelig Sag, men noget, som man under en
Kamp maa være forberedt paa. I saa Fald ere dog Alle strax paa deres
Poster; det er næsten uhyggeligere, naar man, medens Alt er roligt og stille,
pludselig opskræmmes ved Raabet »Brand!« Det gjælder da strax om at
skaffe Ro og Besindighed tilveje. Har man Sejl paa, da bjerger man først
de underste Sejl, dels fordi de give Træk ned i Skibet, dels fordi de ellers
let kunne fænge. Medens man derefter begynder at lade Vand hale op,
fylder Sprøjterne og sætter dem i Gang, o. s. v., manøvrerer den Vagthavende,
saaledes, at han bringer den Side af Skibet, hvor Ilden er, ad Læ til. Tager
Ilden, trods alle mulige Anstrengelser, Overhaand, forestaar der en af de
vanskeligste Opgaver, under hvilken Befalingsmændenes Myndighed bliver sat
paa den haardeste Prøve; det er at fire Fartøjerne i Vandet. Under
Beretninger om Skibsbrande vil man næsten altid finde, at et eller flere Fartøjer
kæntrede, da de bleve firede af, eller at Folkene sloges om at komme ned i
Baadene. Gaar der lidt Sø, er det, selv under almindelige Forhold, et
vanskeligt Arbejde at fire en Baad af, thi det maa nøje passes, at Tallierne, der
bære Baaden, øjeblikkelig hugges ud (løsgjøres), saasnart Vandet bærer Far-r
Opfindelsernes Bog. II. 2b
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
