Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Ild i Skibet - Parade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
ILD I SKIBET. PARADE.
tøjet op; ellers er det, især naar det bliver hængende i den agterste Tallie,
let udsat for at kæntre rundt. Man maa nu under Brand først sørge for at
faa Proviant og Vand ned i Baadene, hvilket ofte glemmes i den herskende
Forvirring. At en saadan Forvirring kan opstaa, er let forklarligt, naar
Besætningen ingen Udvej kan se til Frelse. Et engelsk Linieskib, hvori der
opstod Ild, blev reddet derved, at Chefen sendte en Mand tilvejrs for at holde
Øje med en Sejler, som man netop saa i Horisonten, saaledes at man kunde
styre efter den. Manden kunde først ikke se Sejleren, men truet alvorligt af
Chefen opdagede han den; Mandskabet blev roligt, da der altsaa i Nærheden
var et Middel til Frelse, og Alle gik til Slukningsarbejdet, saaledes at Skibet
blev reddet. Sejleren i Horisonten var imidlertid en Fabel, som Chefen havde
opfundet.
I Krigsskibe er Krudtmagasinet nu ofte indrettet saaledes, at man kan
sætte det under Vand, idet det omtrent er som en vandtæt Beholder, der
staar indeni en anden, og der er da Rør til at fylde Vand ind imellem de
to Beholdere. Ligeledes er der Haner til at lede Vand fra Søen ind paa
flere Steder i Skibet. I de nyere engelske Panserskibe er der et helt Net
af Rørledninger med 10 à 12 Haner paa hvert Dæk til at paaskrue
Sprøjteslanger. Et særligt Pompeværk drives da nede i Maskinen ved Damp, og
under en udbrydende Ild kan Brandpatrouillen i Løbet af faa Minuter have
flere Sprøjter i Gang.
Paa Grund af de strenge Bestemmelser, der gjælde med Hensyn til
Omgang med Ild og Lys ombord, er det i Reglen ikke ved Uforsigtighed, at
der opstaar Brand; den hyppigste Aarsag er Selvantændelse, paa Krigsskibe
af Kullene, paa Handelsskibe af Ladningen. Man undersøger derfor jevnligt
Temperaturen i Kulkasserne, og passer paa ikke at faa Kullene vaade; det
er nemlig Fugtigheden, som, naar Kulrummene eller Lasten holdes tæt
tillukket, kan frembringe en meget betydelig Varme. Desuden kunne Kul
udvikle en farlig Gas, der antændes, naar man med en Lanterne kommer ned i
Lasten. (Ofte bliver man i Handelsskibe først opmærksom paa Faren, naar
Røgen begynder at sive ud igjennem alle Sprækker. Er Ilden saa vidt
fremskreden, maa man ikke aabne Lugerne for at sprøjte, men tvertimod tætne
Alt til og søge i Havn. Man har Exempler paa, at et Skib i en halv Snes
Dage har havt Ild i Ladningen, der dog kun laa og ulmede, da der ingen
Luft kom til. Da Skibet kom i Havn, fik man Sprøjter paa Siden af det,
men næsten i samme Nu, som Lugerne bleve aabnede, havde de frembrydende
Flammer omspændt hele Skibet. En farlig Last er Bomuld, der for at kunne
stuves bedre er fast sammenpresset; er den lidt fugtig, gaar der let Ild i den,
og styrter man saa Vand ned paa den, udvider den sig saaledes, at den kan
sprænge Dækket helt op. —)
Om Søndagen skal Skibet navnlig være fint og pudset allevegne; naar
Alt er i Orden, pibes der til Parade, Flaget hejses, hvorefter Mandskabet
stiller sig op baksvis; Næstkommanderende melder til Chefen, som da gaar
Rækkerne ned, idet hver enkelt Officer fremstiller sine Bakker for ham. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
