- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
407

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Orlogsmanden i fremmed Havn - Etikette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ORLOGSMANDEN TIL ANKERS I FREMMED HAVN. ETIKETTE.

407

til Ankers, tages ned, for at Rejsningerne kunne se saa lette og slanke ud
som muligt, Fartøjerne efterses, Mandskabets Køjer skiftes, Skruen fires
ned o. s. v.

Saasnart et Orlogsskib er kommet til Ankers i en Havn, hvor der ligger
andre Krigsskibe, sende disse en Officer ombord i det indkomne Skib for at
komplimentere Chefen og tilbyde ham Assistance. Ligger der derimod et
Admiralskib med Admiralsflaget vajende, da aflægger Chefen først sin Visit
ombord hos ham, og hans Flag saluteres. Er der en Fæstning paa Stedet,
saluteres ogsaa det fremmede Flag, efterat Chefen først har forvisset sig om,
at Saluten kan blive besvaret. Naar en Salut nemlig ikke bliver tilbagegiven
Skud for Skud, er dette en meget stor Uhøflighed. Dagen efter aflægger
Chefen Visit i alle de tilstedeværende Orlogsskibe og hos Autoriteterne iland.
Der hersker i alle disse Forhold en meget streng Etikette, som man maa være
nøje inde i, for ikke at støde en eller anden fremmed Magt; enhver Skibschef
har nemlig i fremmede Lande en vis diplomatisk Stilling.

Til Ankers skal man altid sørge for, at Ræerne staa »firkant«, det vil
sige horisontale, perpendikulære paa Skibets Diametralplan og alle indbyrdes
parallele. Hver Morgen Kl. 8 gaar derfor Skibets Baadsmand ud med et
Fartøj for at toppe og brase, idet han fra Fartøjet giver Signal med Piben
for hvilken Bras eller Toplent, der skal hales i. Som Tegn paa Sorg brases
Ræerne derimod i »Kryds og Pik« (paakryds og paatvers).

Naar man ligger med to Ankre ude, maa man nøje passe paa, at der
ikke ved Skibets Svajning kommer Tørn i Kjæderne. Naar disse nemlig
dreje sig om hinanden, svækkes deres Styrke og Ankrenes Hold, og man maa
da klare Tørnet ved at hexe den ene Kjæde ud, »mane« den rundt om den
anden, og atter hexe dem sammen. Dette kan undgaas ved at svaje rundt
til den rette Side, nemlig igjennem den Kompasstreg, imod hvilken
Anker-kjæderne vise klare ud hver fra sit Klyds, eller imod hvilken man, som det
hedder, har »aabent Klyds«. Navnlig i Strømfarvand er en stadig
Paapassen-hed nødvendig for at holde klare Kjæder.

Blæser det op til en Storm, stryges Rejsningen for at formindske
Vindfanget, og man stikker paa Kjæden, da Ankret holder bedre, jo mere Kjæde
man har ude, idet Trækket derved er mere parallelt med Havbunden, hvori
den ene Flig har gravet sig ned. Man kan ogsaa lade et Anker til falde og
maa da passe, at Ankerkjæderne blive lige stive, »bære over et«. Gaar der
høj Sø, kan man sammenhexe de to Ankerkjæder, af hvilke den bagbords er
160, den styrbords 110 Favne lang, saaledes at man ligger for »lang Tømme«,
med hvilken Skibet rider bedre paa Søerne og lykker mindre i Kjæden. Det
kan ofte være nødvendigt at sætte Dampen op og lade Maskinen arbejde
langsomt fremad for at formindske den Kraft, der gaar paa Kjæden. Ligger man
ikke sikkert, kan det blive nødvendigt at stikke Kjæden fra sig, enten fordi
man maa se at komme hurtig bort, eller fordi man ikke kan faa Ankret lettet
paa sædvanlig Maade. Af denne Grund sætter man en Bøje med et Bøjereb
paa Ankret, for at man senere kan finde dette igjen og lette det op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free