Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Forberedelse til Storm - Orlogsmanden i fremmed Havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
FORBEREDELSE TIL STORM. ORLOGSMANDEN I FREMMED HAVN.
paa Søerne. Tager Skibet meget Vand over, maa man itide lukke Lugerne
til (skalke), for at ikke en Braadsø skal fylde Skibet.
Selv om Vinden er gunstig, er det ikke derfor sikkert, at Skibet under
Stormen kan vedblive at styre sin Kurs. Lændser man bort for Vinden eller
for Vejret, som det kaldes, da maa man kunne løbe bort fra Bølgerne; kan
man ikke det, er man udsat for, at en Sø bryder ind over Agterskibet,
hvilket er meget farligt. Man maa da »dreje til«, styre saa nær op imod Vinden
som muligt. I denne Stilling gaa nemlig de fleste Skibe lettest hen over
Bølgerne.
Er Stormen ikke usædvanlig haard, og alt Godset ombord holder, da
kan man ligge meget bekvemt, naar Skibet saaledes er »underdrejet«. Men
blæser det saa haardt, at man slet ingen Sejl kan føre til at støtte Skibet,
og Stængerne eller Ræerne begynde at give sig, da er Situationen ikke
længere rigtig behagelig. Er Søen høj, og Skibet kaster sig frem og tilbage med
voldsomme Bevægelser, er det ikke let at faa en Gjenstand fast igjen, naar
den først har slaaet sig løs. Gaar nu en Stang overbord, da kan den, naar
Søen slynger den mod Skibssiden, let frembringe en Læk i denne, og man
maa derfor saa hurtigt som muligt kappe alle de Tove bort, som endnu holde
Stangen fast til Skibet. Ere Skibets Bevægelser saa voldsomme, at man
frygter for, at det muligvis kunde arbejde sig lækt, maa man lette det for
svær Vægt; man pomper Vandet ud af Dampkjedlerne, kaster Kanoner
overbord, stryger saameget af Rejsningen ned som muligt, hvis det lader sig gjøre,
ja det kan blive nødvendigt at kappe Masterne, idet man saver Masten halvt
igjennem og saa hugger Vantene over paa den ene Side. Dette er
naturligvis et Arbejde, der er forbundet med betydelig Fare. Undertiden kunne
navnlig mindre Skibe ligge paa en ganske nem Maade under en Storm, nemlig
for et Drivanker. Dette bestaar af en Raa med et Sejl, hvis Underkant
betynges med svære Vægte, saaledes at det stiller sig lodret i Vandet med
Raaen flydende paa Overfladen. Til Raaen fastgjør man et svært Tov
(Kabeltov), og i dette lægger man nu Skibet som i et almindeligt Ankertov. Man
opnaar derved, at Skibet ikke bliver kastet tvers paa Søen, hvilket er en
farlig Stilling, hvori det er udsat for at blive væltet rundt eller fyldt af en
Styrtesø, men derimod holdt ret op imod Søen, saaledes at denne ruller væk
under Skibet. Sejlet gjør saameget Modstand i Vandet, at Skibet ikke driver
synderligt ad Læ til. I de seneste Aar bliver denne Maade at ride en Storm
af benyttet mere og mere.
Naar en Orlogsmand efter en længere Sørejse nærmer sig en fremmed
Havn, faar man travlt med at pudse og male; thi et Krigsskib, der jo her
og ligeoverfor Stedets Myndigheder repræsenterer Nationen, maa gjøre Indtryk
af at være saa velholdt og ordentlig som muligt. Ankrene gjøres klare, og
Kjædernë ihexes, thi paa lange Rejser lægger man som oftest Ankerkjæderne
helt ned i Lasten (i Kjættingrummet). Falderebstrapperne paa Siderne hænges
ud, saaat de lige kunne fires ned; Skarpet tages fra Kanonerne, da man maa
være klar til at salutere; de Tove og det Gods tilvejrs, der ikke er Brug for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
