Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flag og Signaler tilsøs - Nat- og Taagesignaler. Signalstationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
SIGNALISERING OM NATTEN. NAT- OA TAAGESIGNALER. SIGNALSTATIONER.
ved Hjælp af Horn, Klokker, Damppiber, Skyden o. s. v. De egentlige
Nat- og Taagesignaler have noget ganske andet til Hensigt: de ere
Sikkerhedsforanstaltninger, for at underrette andre Skibe om, at der en Sejler
i Nærheden. Krigsskibe have dog som oftest ogsaa Signaler, hvorved de
kunne meddele sig til hverandre om Natten eller i taaget Vejr: de anvende
saaledes Lygter, Raketter, farvede Blus, Blinkfyr, samt Kanonskud; de
kunne dog ikke mangfoldiggjøres i samme Grad som Dagsignalerne, og ere
derfor langt mindre omfattende. Paa Krigsskibe anvendes dog nu en
Signa-leringsmaade med forskjelligt farvede Blus, hvorved man kan mangfoldiggjere
Signalerne saameget, at man kan benytte Dagsignalbogen ogsaa om Natten.
Man har ogsaa i den senere Tid benyttet elektriske Lanterner paa
større Krigsskibe, dels til Signalering, dels til at oplyse det nærmeste Farvand.
Sædvanligvis ere de Fyr, som ere anlagte paa Steder, hvor mange
Skibe passsere, tillige Signal- eller Semaforstationer, gjennem hvilke
Ka,pitajnerne paa Skibe kunde sende eller modtage telegrafiske eller andre
Meddelelser.
Hos os er der oprettet saadanne Signalstationei’ ved Skagens,
Hirtshals, Hanstbolmens og Hammerens Fyrtaarne.
Man skulde tro, at Havet var stort nok til, at alle Skibe kunde faa
god Plads til at røre sig, men alligevel ere, som man ved, Sammenstød ikke
ualmindelige: alene ved den engelske Kyst har der i de seneste Aar
gjennem-snitlig fundet £00 Sammenstød Sted aarligt.
Disse sørgelige Fakta kunne tildels forklares, naar man tænker paa,
hvilken Masse Skibe der stadigt ere paa Vejen mellem Europa og Amerika,
og paa at de næsten alle følge de samme Kurser. Hertil kommer endvidere,
at Nætterne ofte ere saa mørke, eller Taagen endog midt om Dagen saa tæt,
at man næppe kan se 50 Alen frem for sig; naar nu to Skibe komme
sejlende hinanden imøde med god Fart, og de først i nysnævnte Afstand faa
hinanden i Sigte, ville de i det højeste have 4 eller 5 Sekunder til at
foretage de nødvendige Manøvrer for at undgaa hinanden; der skal næsten et
Mirakel til at klare denne farlige Situation. Ganske vist gives der ved
saadanne Lejligheder Nat- og Taagesignaler, men disse kunne dog være
utilstrækkelige: Stormen kan overdøve Lydsignalerne, Lanternerne kunne slukkes
i det afgjørende Øjeblik eller maaske endog give Anledning til de ulykkeligste
Misforstaaelser. Lanterner i Mørke og navnlig i Taage ere meget vildledende
med Hensyn til Afstanden: som oftest tror man, at de ere længere borte,
end det i Virkeligheden er Tilfældet, eller man holder ikke af for dem, førend
det er forsiide. Den hyppigste Aarsag til Sammenstød er dog slet Udkig.
Ved de nu gjældende Forskrifter for, hvorledes Skibe skulle holde af
for hinanden, og for, hvorledes de skulle forholde sig i Mørke og Taage, har
man opnaaet saa meget, at man af Lanterner og de hørlige Signaler ogsaa
kan bedømme det signaliserende Fartøjs Art. Nu skulle alle Skibe i Taage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
