Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse - Sørøveriets Tilintetgjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØRØVERIETS TILINTETGØRELSE. 443
ikke dette var uden Indflydelse paa Søfartens Udvikling og paa Søkrigsvæsenets
Forbedring. Vi skulle med nogle faa Ord omtale Sørøveriets vigtigste
Fremtoninger.
Flibustierne. Vestindiens mange Øer tilbøde engelske og franske
Sørøvere fortræffelige Tilflugtssteder, hvorfra de kunde foretage Overfald paa
de spanske Handelsskibe og paa Kyststæderne. I Begyndelsen trak de
imidlertid det korteste Straa i Kampen med Spanierne og bleve tvungne til at
opgive Sørøveriet; de toge da Ophold paa San Domiogo, hvor de ernærede
sig ved Jagt. Efterhaanden følte de sig imidlertid stærke nok til paany at
prøve Kræfter med Spanierne, og under Anførsel af en vis Morgan og en
Sharp lykkedes det dem virkeligt ogsaa at tilføje Spanierne flere følelige Tab.
De tænkte nu endog paa at grundlægge en virkelig Fribytterstat, og denne
Tanke vilde vist ogsaa være bleven til Virkelighed, hvis ikke England havde
sat sig derimod.
I Midten af det 17de Aarhundrede bleve efterhaanden Campeche,
Puerto-bello, Chagres, Panama, Vera Cruz og G-uyaquil dels belejrede, dels erobrede
og plyndrede af Flibustierne. Mere end en Gang lagde de sig i Baghold for
den berømte Sølvflaade, der aarlig afgik fra Acapulco i Mexiko til Manila
paa Filippinerne for at bringe den nye Verdens Skatte i Sikkerhed.
Efterat Freden mellem Spanien og England var bleven gjenoprettet,
tabte Flibustiervæsenet sig snart, og mange af de tidligere Fribyttere lagde
sig efter mere fredelige Beskjæftigelser; blandt disse var ogsaa den berømte
Søfarer William Dampier: i det engelske Admiralitets Tjeneste foretog
han en hel Række Opdagelsesrejser, som høre til de mest fremragende i det
17de Aarhundrede. Han gjennemkrydsede hele det østasiatiske Arkipelag,
kom 1699 til Australien, opdagede Ny Britannien, det efter ham benævnede
Dampierstræde og en Mængde Smaaøer. Paa en af sine Rejser led han
Skibbrud den 24de Februar 1701 ved Øen Acsension i det atlantiske Hav og
maatte leve her i en Hule, indtil han i April blev optaget af et forbisejlende
engelsk Krigsskib.
Sørøverstaterne i Middelhavet. Paa samme Tid, som den nye
Verden blev Maalet for europæiske Søfarere og Erobrere, paa samme Tid, som
Middelhavet tabte meget af sin gamle Betydning, og Genuas og Venedigs Magt
begyndte at synke, dannede der sig paa Afrikas Nordkyst de saakaldte
Bar-bareskstater Algier, Tunis og Tripolis. Deres Sørøverflaader brandskattede
Kystlandene, kæmpede flere Gange heldigt med de venetianske Krigsskibe og
lammede hele Handelen paa Middelhavet. De Kristne, som bleve overfaldne,
førtes i Slaveri, og, skjøndt Tunis selv blev ødelagt af Kejser Karl V. som
Straf for Sørøveriet, var Ondet dog ikke hævet dermed. Johanniterridderne,
der fra deres stærke Klippefæstning paa Malta bekæmpede Sørøverne,
for-maaede heller ikke at udrydde dem. Barbareskstaternes Krig med Europæerne
var tillige at betragte som en Religionskrig. Mange af Europas Stater maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
