Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særlige Foranstaltninger i Søfartens Interesse - Sørøveriets Tilintetgjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
SØRØVERIETS TILINTETGØRELSE.
endog bekvemme sig til at betale Sørøverne Tribut for at deres Flag kunde
faa Lov til at blive uantastet i Middelhavet. England betalte saaledes aarligt
40,000 Pjastre (7200 Kroner), Danmark, Sverig, Frankrig, Spanien og Venedig
hver 25,000 Pjastre (4500 Kroner), Holland 15,000 (2700 Kroner). Allerede
heraf kan man se, hvilken Terrorisme disse Røverstater udøvede; de stode
under Tyrkiets Overhøjhed, og først da dette Rige forfaldt, og da Frankrig i
Aaret 1830 satte sig fast i Algier, blev deres Magt lidt efter lidt brudt.
Danmark søgte vel gjentagne Gange at blive befriet for denne
utaale-lige Afgift. I 1770 blev saaledes en Eskadre sendt mod Algier, men da den
var for svag til at udrette noget imod Fæstningsværkerne, endte det med, at
Danmark maatte indvillige i Dejens Fordringer. I 1797 blev Kapitajn Sten
Bille sendt imod Tripolis, hvis Pascha havde forlangt større Tribut. Bille
lokkede Korsarernes Skibe ud og bestod en ærefuld Fægtning med dem, saaat
de med stort Tab maatte trække sig tilbage. Men der blev intet opnaaet,
idet man ansaa det for( fordelagtigere at vedblive at betale Tributen; saalænge
denne blev erlagt, blomstrede Danmarks Handel i Middelhavet, og Korsarerne
respekterede de Pas, som vor Regering udstedte. Disse Pas kaldtes
latinske Søpas og vare som oftest klippede over paa en egen Maade, saaledes
at Korsarerne havde et tilsvarende Stykke og ved at sætte dette til Passet,
kunde de se, om det var ægte, selv om de[ikke£kunde læse.
Sørøverstaterne i de østasiatiske Farvande. Østasiens
Arki-pelag med de utallige større og mindre Øer, vanskelige Farvande, farlige Klipper
og udmærkede Havnepladser synes ligefrem at opmuntre til Sørøveri, og kinesiske
og malajiske Pirater have ogsaa i stort Omfang drevet og drive endnu den
Dag idag deres Uvæsen i disse fjerne Egne. Den store Handelsvej til Kina
og Japan gaar forbi Øerne Sumatra, Java, Borneo og Filippinerne, og
Tusinder af europæiske Skibe færdes her hvert Aar, ladede med The, Silke,
Bomuld, Kryderier, Perler, Ibenholt, Ris, Tobak, Kaffe og Sukker; det er blandt
disse de dristige Røvere udsøge sig deres Ofre. De foregaaende Aarhundreder
vare Pirater en Sjeldenhed i de østasiatiske Farvande, men, eiterat
Hollænderne og Portugiserne havde sat sig fast paa de rige Øer og underkuet de
indfødte Fyrster, sluttede disse sig sammen og udrustede Sørøverskibe for at
gjøre de fremmede Erobrere den mest mulige Skade. Saaledes blev
Piratvæsenet her sat formelig i System, og hele Øverdenen fra Ny Guinea til
Sumatra vrimlede af Fribyttere. Sørøveri anses af dem ikke som en Forbrydelse,
men som en patriotisk Pligt, og det er navnlig Malajerne, der som flinke
Søfolk og med deres hurtigsejlende Prauer foretage pludselige Angreb paa
de europæiske Skibe, som nu sjeldent vove sig ud paa Rejser i de østasiatiske
Farvande uden at være udrustede med Kanoner og andre Skydevaaben.
Saadanne Pirater findes navnlig paa Borneo, paa Mindanao blandt Filippinerne og
paa Djilolo blandt Molukkerne. Sultanen af Sulu er en formelig Sørøverkonge.
De kinesiske Sørøvere drive deres Haandtering for egen Regning
uden at være bemyndigede dertil af deres Fyrster; deres Antal er meget stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
