Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havne og Dokker - Havne, naturlige og kunstige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havne og Dokker.
Ilavne. Udgangs- og Endepunktet for enhver normal Rejse tilsøs, er
Havnen, det Sted, hvor Land og Hav rækker hinanden Haanden. Sømanden
forstaar at sætte den rette Pris paa en god Havn, men selv den mindst gode
kan blive ham af Betydning som Nødhavn, naar hans Skib har lidt Havari.
Havnene kunne ligge dels ved Havet, dels ved Floder, og efter deres
Bestemmelse ere de enten Handels- eller Krigshavne eller begge Dele i
Forening. Store Floder ere de naturligste og tidligst benyttede Forbindelser
mellem Land og Sø, men ofte er Kysten ved deres Munding af en saadan
Beskaffenhed, at Hovedhavnen og selve Staden først findes et godt Stykke
op ad Floden, forudsat naturligvis, at den er tilstrækkelig dyb for store Skibe.
London er saaledes en Søhavn, men den ligger ved et Vandløb, dei’ ovenfor
Kæmpestaden kun er en ganske ubetydelig Flod.
Undertiden tjener selve Floden til Havn. Bremen havde saaledes indtil
Aar 1827 ingen særlig Havn, men Skibene maatte endog om Vinteren ligge
ude i Floden. Da kjøbtes der et Stykke Land af Hannover, og ved
Mundingen af Geeste opstod da Bremerhafen, der allerede nu er en ret betydelig By.
Søhavnene ere enten naturlige eller i højere eller mindre Grad
kunstige. Hvor Kysten danner en Bugt, eller hvor Landet pludselig skyder ud
i Havet og danner en fremspringende Pynt, eller hvor der findes en Bugt,
som beskyttes af en foran liggende 0, der findes en naturlig Havn, forudsat
at det saaledes aflukkede Vand er tilstrækkelig dybt og rummeligt, har god
Ankergrund, Ly mod heftige Storme, bekvem, og sikker Indsejling samt god
Landingsplads. I en god Havn maa Søen, selv om det stormer nok saa meget,
aldrig komme i stærkere Bevægelse end at Forbindelsen mellem Skibene og
Land uafbrudt kan vedligeholdes med Baade. Naar en Orkan gaar hen over
en Havn, er dette ensbetydende med Undergang for flere eller færre af de
Skibe, som ligge der: Ankerkjæder springe, Skibe tørne mod hinanden, ja
blive endog ikke saa ganske sjeldent slyngede helt op paa Land.
Selv hvor Naturen har gjort det mest mulige véd en Havneanlægning,
bliver der nok tilbage at udrette for Kunsten: langs med Havnens Sider maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
