Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havne og Dokker - Havne, naturlige og kunstige - Havneanlæget ved Esbjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIGE OG KUNSTIGE HAVNE. HAVNEANLÆGET VED ESBJERG.
453
der anlægges Kajer, det vil sige Bolværk af Sten eller Træ, dels for at hindre
Vandet i at skjære Jord ud, dels forat de Skibe, der skulle lade eller losse,
kunne ligge tæt ind til Land.
I Middelhavet har der været udmærkede Havne lige fra Søfartens ældste
Tid, og deres Forekomst blev i Reglen Anledning til Grundlæggelse af en
By eller en Koloni. Vor Tids bedste Havne findes paa Europas
Nordvestog Vestkyst; men flere af dem have dog saa ringe Dybde ved Ebbe, at større
Skibe ikke kunne løbe ind, men maa losse og lade udenfor. I Middelhavet
og i Østersøen, hvor Indflydelsen af Ebbe og Flød er saa ubetydelig, kunne
Havnene benyttes til enhver Tid.
I Skandinavien findes der overalt gode naturlige Havne.
Kunstige Havne dannes ved Moler eller Havnedæmninger, der skærme
mod Bølgeslaget. Dette er ofte et kolossalt Arbejde: der nedsænkes
Stenblokke saa store som muligt, og de lægges i flere Lag ovenpaa hinanden,
indtil de rage et godt Stykke op over Havets Overflade, og alle disse Blokke
foibindes indbyrdes ved mægtige Jernkramper; men desuagtet er Bølgeslaget
ofte saa stærkt, at selv de mægtigste Blokke blive rykkede ud af deres Plads.
Holland er, hvad Havne angaar, meget stedmoderligt behandlet af
Naturen, men Arbejde, Kunst og Penge have her udrettet store Ting, og dette
Land ejer nu Havne, der ere blandt de bedste, som findes.
Her i Landet er Havneanlæget ved Esbjerg det betydeligste, og
vi skulle derfor omtale det med nogle Ord. Af Hensyn til den jydske Trafik
paa England, navnlig Udførslen af Kvæg, blev der i sin Tid besluttet at
anlægge en Havn paa Vestkysten af Jylland, og Esbjerg indenfor Graadyb blev
valgt som det hensigtsmæssigste Sted. Paa Grund af den her paa Kysten
herskende Ebbe og Flod, maatte der bygges en Slusehavn. Fra Stranden er
der af Granit og Beton bygget to Arme ud, der ikke ere parallele, men løbe
i skraa Retning imod hinanden, og i den derved fremkomne Spids ved
Havnens Munding er der anbragt en Sluseport, paa hvis Tærskel der med dagligt
Højvande er 12 Fods Vanddybde. Den vestligste af de to Havnemoler er
forlænget noget mere udefter, og indenfor denne Mole, der altsaa skærmer imod
nordlige og vestlige Vinde, er der derved frembragt et Slags Yderhavn, hvor
der dog kun findes nogle faa Fod Vand med Lavvande. Forskjellen mellem
Højvande og Lavvande er 4 à 5 Fod. Paa Indersiden af den sydostlige
Havnemole findes Anlægskaj for Skibe, ligesom det ogsaa hr Hensigten at
bygge en saadan Kaj langs Stranden ved Havnens Inderside. I det udenfor
Havnen værende Løb, der omtrent i nordvestlig og derefter i sydvestlig
Retning gaar ud omkring Nordsiden af Fanø, løber en stærk Strøm, og, da
Bunden er temmelig blød, føres Mudderet ofte med af Strømmen. For at
forhindre at dette føres ind imod Havnen, er der lidt udenfor Sluseporten eller
rettere udenfor Yderhavnen bygget en Fangedæmning, der i en noget krummet
Form gaar et Stykke sønderefter. Denne Fangearm skal lede Strømmen
udenom og forbi Indløbet til Havnen, men den er iøvrigt endnu ikke fuldført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
