Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Træskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
TRÆSKIBSBYGNING.
stykker, der ere lagte ovenpaa hverandre), hvorpaa Skibet bygges.
Stapel-blokkenes Højde tiltager indefter fra Vandet, saaledes at hele Beddingen
danner en jevn Skraaning ned mod Vandet. Blokkene skulle alle have deres
Overkant i samme rette Linie eller Plan.
Beddingens eller rettere Stapelblokkenes Heldning retter sig dels efter
Vandets Dybde og Beliggenhed, dels efter Størrelsen af det Skib, der skal
bygges; thi det er klart, at en stærk Heldning og grundt Vand ikke passe
sammen, ligesom det paa den anden Side heller ikke kan være ligegyldigt,
hvilken Vægt et Legeme har, naar det ved sin egen Tyngde skal bringes
til at glide nedad et Skraaplan. Et stort Skib vilde ved Nedglidningen fra
en for stejl Bedding tilsidst opnaa en saadan Hastighed, at det kunde løbe
Fare for at blive ødelagt; paa en Bedding med for svag Skraaning vilde et
mindre og altsaa lettere Skib ikke kunne faa tilstrækkelig Fart til uden ydre
Hjælp at naa ud i Vandet. Beddingens sædvanlige Heldning er for større
Skibe 3/4 og for mindre Skibe P/5 Tomme paa hver løbende Fod.
Ofte er Beddingen, til Beskyttelse mod Regn, forsynet med en
Overbygning, der har Vinduer i Loftet. Paa de engelske Orlogsværfter ere disse
Kæmpeskur forsynede med Gasledninger, hvorved det bliver muligt ogsaa at
arbejde om Natten. Undertiden bygges Skibet med Forenden, undertiden med
Agterenden nærmest Vandet. Skrueskibe løbe altid af Stapelen med
Agterenden først, da denne Del af Skibet er svagest og kunde tage Skade, nàar
den under Afløbningen var sidst paa Beddingen og altsaa da maatte bære en
stor Vægt, om end kun et lille Øjeblik. Usædvanligt store Jernskibe, hvis
Længde er saa særdeles betydelig i Forhold til Breden, blive satte sidelængs
i Vandet. Det samme er Tilfældet, naar det Vand, hvorved Værftet er
beliggende, ikke er tilstrækkelig bredt til Afløbning paa sædvanlig Maade.
Kjølen (Fig. 237 Æ) er Skibets Grundvold; den er et Stykke firkantet
Tømmer, dog ikke med kvadratisk Snit, og er som oftest sammensat af flere
Dele. Den forfærdiges af det bedste Slags Eg og ligger paa en af sine
smalleste Sider, altsaa af større Højde end Brede. Paa Skibe af ‘2000 Tons
Drægtighed bør Kjølens Højde være omtrent l3/^ Fod, dens Brede ointrent
P/a Fod. Dog forøger man i Almindelighed Højden, idetmindste med x/2
Fod ved at anbringe en løs Kjøl, den saakaldte Straakjøl (Fig. 237 l),
undei’ den faste. Denne tjener desuden til Beskyttelse, hvis Skibet skulde
komme paa Grund. Paa enkelte store Krigsskibe har Kjølen et Gjennemsnit
af indtil 3 Fod. Straakjølen strækker sig ( i Almindelighed noget udenfor
Agterstævnen for at hindre Tov, Kjæder o. desl. fra at komme ind mellem
denne og det dertil befæstede Ror. Kjølen har tæt ved Overkanten en
Indskjæring, Spunding (Fig. 237 s), der løber langs nedad begge Siderne;
i denne Spunding indpasses Sambordsplanken (den undre Plankegang
ved Bordlægningen). Kjølen bestemmer Skibets Længde i Bunden og maa
under Bygningen bære hele dets Vægt. Den danner paa en Maade Rygraden
i Skibets Skelet, ligesom man kan sammenligne Spanterne med Ribbenene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
