Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Træskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
TRÆSKIBSBYGNING.
Den hosstaaende Fig. 238 vil yderligere oplyse, hvad vi ovenfor have
forklaret. Den Plankebeklædning a, der danner Gulvet rundt om Beddingen,
kaldes dennes Dæk; paa et solidt fundamenteret Underlag staar
Stapelblok-kene b, oven paa hvilke Kjolen c ligger. Dækket under Stapelblokkene kaldes
Fisken og er noget tykkere. Da Kjolen er det første af Skibet, der samles
paa Beddingen, regner man Skibets Bygning fra den Dag, Kjolen er lagt.
Under Kjolen, fastspigret til denne, ligger Straakjølen, og imellem de to
Kjole er der forinden lagt Kobberplader, der senere slutte sig til Skibets
Kobberforhudning. Stapelblokkene ere saaledes indrettede, at de øverste
kiledannede Stykker kunne slaas ud, naar Kjølen skal smøres med Talg og
Sæbe inden 2\fløbningen. Straakjølen holdes paa Plads ved smaa Klodser
paa Siden. Nu rejses Fastespanterne e paa Kjølen; de ere forinden samlede,
og, for at støtte dem i deres Stilling, saaledes at de beholde deres nøjagtige
tverskibs Brede, ere Tversenterne f fastspigrede paa dem. Disse
Tver-sentere forstøttes ved g, der kaldes Støtter i Spantet. Naar de faste
Spanter ere opsatte, rejses Vaterpasstøtterne h, der staa paa Beddingens
Dæk i Skoklamper og fastholdes ved Klamper paa Spantet. Paa
Vaterpasstøtterne spigres Jukkerne i, og paa disse lægges saa Stillingen k, der
bestaar af et Plankedæk, hvorpaa Tømmerfolkene kunne staa under deres
Arbejde. Til yderligere Forstøtning opsættes Jukkeb en ene l. Udenpaa
Fastespanterne spigres nu Lan g senterne m, hvorved man faar Skibets Form
dannet og derefter kan man tilpasse Fy Id e s p an t er ne o, naar disse nu
opsættes. Langsenterne afstives ned mod Beddingen ved Sentestøtterne n.
De forreste Spanter p ude ved Stævnen kaldes Fyldetræer i Bougen.
Ovenpaa Kjølen er Forstævnen v rejst; Tømmeret u kaldes Krigen, t
Yderkrigen, der bærer Skjægget. Indenbords anbringes Tømmerne s, der
kaldes Kalvene til Judasøret og bære Judas ør ene r, der løbe op et paa
hver Side af Bougsprydet, som de skulle tjene til at forstøtte.
Naar Bygningen er saa langt fremskreden, har man ten nogenlunde
tydelig Forestilling om Skibets Udseende, og nu udføres den tilbagestaaende
Bordlægning og Garnering. En vandret liggende Plankegang, som dækker
Vaterbordet og Raaholtsplanken (Fig. 233 rh), der ligger i Højde med
dette, kaldes Sk a ndæk (Fig. 237 s d). Bordlægning og Garnering fæstes
til Spanterne med Søm, Bolte og Trænagler. Boltene klinkes paa Indersiden,
det vil sige, at der sættes en Ring ind over Boltens Ende, og den Del, der
stikker udenfor Ringen, hamres ud over denne. I den indre Ende af
Trænaglerne indslaas der en Kile for at vide Naglen helt ud i Hullet.
Dæksplankerne anbringes, og Skibet omgives rundt om Dækket med en
Bræde-beklædning, som løber langs med dets Sider fra for til agter i en Højde af
4 til 6 Fod. Denne Bræddebeklædning kaldes Relingen; den fæstes i
Almindelighed ved Spanternes Topstykker, der altsaa maa skyde tilstrækkelig
højt op over Dækket, og hvis Ender dækkes af en bred Planke (Fig. 237 r),
den egentlige Reling. Denne er Skibets øverste Kant, og alt, hvad der
befinder sig der indenfor, siges at være indenbords.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
