Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Kalfaktering - Skibsinventariet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOBBERFORHUDNING. FORKULNING AF TRÆET. INVENTARIET.
469
bruges derfor udelukkende Kobber- eller Metalbolte eller ogsaa Trænagler; i
den øvrige Del af Skibet anvendes derimod nu som før Bolte af Jern.
Nu bruger man i Almindelighed ad galvanisk Vej at forzinke alle de
Jerndele, der høre til Skibets Undervandsskrog; enkelte Lystkuttere benytte
endogsaa forzinkede Ankerkjæder.
Naar der ved Bygningen af et Skib kun er bleven anvendt Jernbolte,
og man senere vil kobberforhude det, maa man først overtrække det med et
Lag Filt, derpaa beslaa det med Planker af P/2 Tommes Tykkelse, og endelig
her ovenpaa anbringe Kobberforhudningen.
I den senere Tid har man, navnlig i Rusland og Frankrig, med Held
forsøgt et andet Middel til at bevare Træet i Skibet. Dette Middel bestaar
i en Forkulning af Overfladen af alt det Tømmer, som findes i Skibsskroget.
Man maa dog ikke forestille sig, at de forkullede Stykker se ud, som om de
vare bievne reddede fra en Brandtomt: en saa stærkt forkullet Overflade
vilde ikke være til Gavn, men kun til Skade. Forkulningen foregaar paa
den Maade, at en antændt Gasstrøm under stærkt Tryk langsomt føres hen
over og bringes i Berøring med Tømmeret; efter den Tid Behandlingen
foregaar — og denne Tid maales kun i Sekunder — bliver Træet i en Dybde
af 3/4—4/ö Tomme saa forandret, at det i sit Udseende ikke adskiller sig
meget fra almindeligt Kul. Man opnaar herved at faa en brun, fløjlslignende
fuldkommen tæt Overflade, der nøje er forenet med den uforandrede
Træmasse underneden og har en paafaldende Evne til at beskytte navnlig mod
Fugtighed og derved ogsaa mod Forraadnelse. Man bruger ogsaa at behandle
Tømmeret med Kreosot eller grøn Jernvitriol, blandet med Træsyre. Disse
Behandlingsmaader udkræve dog lang Tid, hvis de skulle være fuldstændigt
tilfredsstillende.
Af mindre Arbejder, der maa udføres paa Skibet fra det Øjeblik,
Dækket bliver lagt, og indtil Kobberforhudningen paasættes, maa nævnes:
Anbringelse af Luger, Trapper, Mastespor, Røst, Pumper, Spil, Relinger,
Klyds, Naglebænke og Bolte til Blokkene, kort sagt Anbringelsen af
Inven-ventariet. Hertil kommer saa Skibets Aptering eller dets Inddeling i
forskjellige Rum, Kamre o. s. v., hvor det gjælder om at benytte selv den
mindste Krog.
Skibsinrcnfariet. Lugerne ere firkantede Aabninger i Dækkene; de sætte
disse i Forbindelse med hinanden. Paa Krigsskibe ere næsten alle Luger
forsynede med Trapper, men paa Handelsskibe er dette kun Tilfældet med dem, som
føre til Skibsførerens og Besætningens Kahytter. Omkring Lugen er der
opbygget en Lugekarm, der er omtrent 1 Fod høj, op fra Dækket (undertiden
ogsaa højere), for at forhindre, at det Vand, der i stærk Søgang slaar op
paa Dækket, løber ned gjennem Lugen. Man forstaar iøvrigt ved Luge
ogsaa det Brædt, der lægges over Lugeaabningen, naar den i haardt Vejr
lukkes (skalkes).
Falderebet er en Indgangsaabning i Relingen paa begge Skibssider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
