Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Kalfaktering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
KOBBERFORHUDNING.
nøje sig med: man strøg hele Bunden over med et tykt Lag Stenkulstjære
eller med en Blanding af Beg, Gips og Svovl, som opvarmedes sammen.
Denne Svovlsalve benyttedes navnlig i Middelhavet. Men ved Skibe, der
behandles paa denne Maade, sætter der sig snart fast baade Planter og Dyr
i saa store Mængder, at Skibets Fart lider ganske betydeligt derunder, uden
at dette Beskyttelsesmiddel derhos med nogen Sikkerhed kan forhindre
Boremuslingernes fordærvelige Indflydelse. Saadanne Skibe maa derfor med korte
Mellemrum lægges i Dok for at renses i Bunden (som oftest ved en svag Ild)
og derefter atter males. Denne Ulempe afhjælpes ved at kobberforhude
Skibene, det vil sige, at beklæde deres Bund med tynde Kobberplader, et
Middel, hvorimod der ikke kan indvendes andet, end at det er temmelig
kostbart. Ogsaa ved Kobberforhudning plejer man efter Kalfakteringen at
overstryge Bunden med en Blanding af Beg og Tjære. For at dette Lag skal
blive saa glat og jevnt som muligt, bliver det afbrændt; denne Brænding
fordrer den allerstørste Forsigtighed, da Skibet ellers let kan brænde helt op,
hvad der for nogle Aar siden hændte i Toulon med Tredækkeren Trocadero.
Efterat man har lagt et tykt Lag tjæret Papir eller et Slags Filt udenpaa
de begede Sider, nagler man Kobbérpladerne fast med Søm; af Hensyn til
den galvaniske Virkning, maa man paa ingen Maade anvende Jernsøm hertil,
men kun Kobber- eller Messingsøm. Kobberpladerne, der ere 4 Fod lange og
2 Fod brede, dække hverandre ligesom Tagstenene paa et Tag eller snarere
som Skjællene paa en Fisk, og af let indlysende Grunde saaledes, at de
fremspringende vandrette Pladekanter vende nedad, de lodrette agterud.
Ved Kobberforhudningen er Skibet fuldstændig beskyttet mod
Langhalsene og Boremuslingerne, og hertil kommer den ligesaa vigtige Fordel, at
Kobberbunden længe holder sig fri for alle Slags Planter og Dyr, der hæmme
Farten. Kobberet bliver imidlertid paafaldende hurtigt opløst i Havvandet,
saaat der altsaa var en stor Ulempe forbundet med dets Anvendelse. Man
forsøgte nu at benytte Zinkplader; de bruges endnu meget. Muslinger o. lign,
sætte sig imidlertid ligesaa hurtigt fast paa Zinken som paa den tjærede
Bund, men kunne dog lettere fjernes. Englænderne vare de første, soni
anvendte en messinglignende Metallegering Yellow metal, der nu er det
almindeligst benyttede. En Forhudning af dette Slags kan i det højeste vare
i 5 Aar, efter hvilken Tid Metallet har mistet 50 Procent i Værdi eller mere
endnu, hvis Skibet har været meget i Fart.
Da man var begyndt at bruge Kobberforhudning, høstede man den
Erfaring, at Kobber og Jern slet ikke kunne taale at være i Berøring eller
blot i Nærheden af hinanden i Vandet. Paa Grund af den galvaniske
Virkning, som opstaar heraf, blev det sidstnævnte Metal tilsidst formelig opædt
og allerede meget hurtigt saa beskadiget, at Skrueaxlen paa Dampskibe f.
Ex. er brækket midt over, fordi der har været Kobber i for stor Nærhed af
den. Ligesaa lidt som Forhudningspladerne maa slaas fast med Jernsøm,
ligesaa lidt maa man under Vandgangen anvende Jernbolte og Jernsøm i
Fortømring og Bordlægning. I den Del af Skroget, som er under Vand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
