Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Skibsinventariet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSINVENTARIET.
471
da tillige om en Jernrulle (10), der i Forbindelse med en fast Jernstang tæt
foran Spillet brækker Kjæden fri af Spillet under Indhivningen, efterhaanden
som den kommer ben til Spillets Forside. Paa Dækket udenom Spillet er
anbragt en Pahlring (7) med Jernklodser paa Bunden, og om Underkanten
af Spillet er fæstet en anden Ring med Bolte, hvorom Pahlene (6) dreje sig.
Disse Pahle lægges saaledes, at de, naar Spillet gaar rundt, slæbes med hen
over Jernklodserne, men i det Øjeblik Spillet gaar tilbage, naar der f. Ex.
kommer en pludselig Modstand eller et stærkt Ryk i Kjæden, griber an imod
Jernklodserne og stoppe derved Spillet. Hindredes Spillet ikke i at løbe
tilbage ved et saadant voldsomt Ryk, kunde der let opstaa
Ulykkestilfælde. Omkring Enderne af Vindebommene sættes et Tov (Hestetov) for
at forhindre Bommene fra at ryge ud. — Paa Fregatter er der, som
Tegningen viser, et Overspil (Fig. 240) og et Underspil (Fig. 241); disse kunne
forbindes ved Forbindelsesboltene (9), saaledes at de følges ad, og man kan da
sætte Folk i begge Spil, naar Ankerkjæden f. Ex. er snoet om det underste.
Løftes Boltene, kan hvert Spil bruges for sig. Undertiden have Spillene ikke
den Ring, hvori der efter Barbotin’s Patent findes Fordybninger til
Kjæde-leddene. I modsat Fald surrer man et svært Tov, Kabella ri ngen, hvorpaa
der findes store Knuder, Muse, fast til Ankerkjæden og viser da
Kabellarin-gen rundt om Spillet. Naar Kabellaringen hives ind, følger altsaa Kjæden med.
Paa mindre Skibe, navnlig paa Koffardiskibe, bruges som oftest et
saa-kaldet B rads pil eller Pumpespil, Fig. 242 og 243. Spilstammen (1) ligger
her horisontal. I Pahlringen (2) gribe Faldpahlene (3) ind. Spillet drejes
ved, at Pahlemoderen (5) løftes op skiftevis paa hver Side ved
Pumpebevægelsen, og Spilpahlene (4) gribe da ind i et Tandhjul og dreje
Spilstammen rundt.
Paa Jagter og lignende Smaaskibe bruges hyppigt et saakaldet
Krøbet s pil (Fig. 244 og 245). Om Masten er fastgjort en Spilring 1 og
imellem dennes fremstaaende Arme er anbragt Axlen (2). Omkring Valserne (3)
snoes Kjæden eller Tovet, der skal hives ind, hvorefter Svinglerne (4)
paasættes. Under Indhivningen hindres Spillet fra at gaa tilbage ved
Faldpahlene (6), der gribe ned i Pahlringene (<5).
K lyd sene ere runde eller ovale, skjævt anbragte Aabninger i Skibets
forreste Del; de ere beklædte med Jern eller vel ogsaa undertiden med Bly;
Ankertovene eller Ankerkjæderne løbe gjennem dem. Der findes ogsaa ofte
Klyds paa Siderne og agterude for de Tov, hvormed Skibet fortøjes eller varpes.
Naar det øvrige Arbejde paa Skibet er udført, tager man fat paa
Spejlets Udsmykning samt Galleriernes og Galionens Sammensætning.
Spejlet eller Skibets agterste Del er den mest udsmykkede; ofte er
det prydet med Billedskjærerarbejde. Under Kahytsvinduerne anbringes Skibets
og Hjemstedets Navne, og over Agterspejlet, ved Hakkebrædtet,
Flagstangen eller Flagspillet for Nationalflaget, der dog som oftest hejses under Gaflen.
Skjægget, som forude bærer Galionen, danner, ligesom Snabelen paa
Fortidens Skibe, en fremspringende Del og er forenet med Forstævnen. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
