- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
472

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Skibsinventariet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472 AFLØBNING AF STAPELEN.

skal støtte og stive Bougsprydet og forsynes i Almindelighed med en
ud-skaaret, forgyldt eller malet Figur, som kaldes Galionsfiguren, eller blot
med en Krølle.

Naar Forhudningen og Malningen udenbords er udført, er Skibet
færdigt til at løbe af Stapelen og saaledes at føres ud i sit egentlige Element.
Meget af, hvad der endnu staar tilbage at indrette ombord, maa nemlig
udføres, efterat Skibet er sat i Vandet. Afløbningen foraarsager nemlig betydelig
Rystelse af hele Skibsskroget, hvorved adskillige Dele kunde tage Skade.

Ved et Skibs Afløbning af Stapelen gaar man tilværks paa
for-skjellig Maade, men den egentlige Forskjel bestaar deri, at det enten bringes
til at glide ned ad en Træbedding, der bliver liggende paa sin Plads eller
ogsaa bliver* anbragt paa et Slags tung Slæde, der altsaa følger med Skibet
ud i Vandet, hvor den gaar tilbunds paa Grund af sin Vægt og derpaa atter
hales i Land, eller ogsaa maa man atter tage den løs fra Skibet ved at
indlægge dette i en Dok. Den første Fremgangsmaade anvendes kun ved mindre
Skibe. Hvor Slæden anvendes, er den et Slags Ramme, som omgiver Skibets
underste Del, bærer det oppe og glider, som allerede sagt, ud med det i

Fig. 246. Skib færdigt til at løbe af Stapelen.

Vandet. I begge Tilfælde maa de Planker, Slæbeplanker, paa hvilke
Glidningen foregaar,. være smurte med et tykt Lag grøn Sæbe.

Et stort Skibs Afløbning af Stapelen er ikke blot et vigtigt Øjeblik i
dets egen Historie, men ogsaa Gjenstand for almindelig Interesse, da
Afløb-ningen frembyder et smukt og storartet Skue. Den paagjældende Dag er en
Højtidsdag for Arbejderne, og der samles i Almindelighed en stor Masse
Tilskuere for at overvære Afløbningen. Dette gjæ^der navnlig, naar det er et stort
Krigsskib, der skal sættes i Vandet. For de særlig indbudte Herrer og Damer
er der bygget ophøjede Tilskuerpladse, Musiken spiller, der vajer Flag fra
alle omliggende Skibe, og Festskibet selv er rigt udsmykket. Paa dets Dæk
ser man en Mængde Arbejdere, der have havt med Bygningen at gjøre, og
andre, som ville have den med en vis Spænding blandede Fornøjelse at være
ombord under Afløbningen. Bygmesteren eller en Officer holder en kort Tale,
hvorefter en eller anden højtstaaende Person, undertiden en Dame, døber
Skibet ved at hælde Vin over dets Forstævn eller kaste en Flaske Vin der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free