Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Staaende og løbende Gods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
STAAENDE OG LØBENDE GODS.
De Værksteder, hvor Tovværket forfærdiges, Rebslagerierne, bestaa
væsentligst af Reberbanen og Tjærehuset. Det Materiel, der navnlig benyttes,
er Hamp; der kan dog ogsaa anvendes Basten af Figen- og af Kokustræet,
den ovenfor nævnte ostindiske Plante Jute og den saakaldte Manilahamp, der
voxer paa Filippinerne; af de sidstnævnte Materialer forarbejdes der et
Tovværk, der er saa let, at det flyder paa Vandet. Den Hamp, der mest
benyttes her, kommer fra Rusland, Italien, Amerika, Kina og Ny Zeland.
Hampen spindes til Traade, Kabelgarn, flere Kabelgarn forenes til
en Dugt og tre til fire Dugter til en Trosse, der er lidt over 100 Favne
lang. Tovværk, der er forarbejdet paa denne Maade, kaldes trosseslaaet.
Kabelslaaet Tovværk fabrikeres enten paa samme Maade som det
trosse-slaaede eller saaledes, at Dugterne først forfærdiges i bestemt Længde og
slaas sammen til Trosser, der kaldes Kordeler. Tre saadanne
sammen-slaaede Kordeler kaldes et Kabeltov. For bedre at kunne modstaa
Fugtigheden og Solens Paavirkning, er næsten alt Tovværk tjæret, hvorved det
dog taber lidt i Styrke. Gjennemsnitlig kan man regne, at hvert Kabelgarn
kan bære henimod et Centner uden at briste. De fineste Tov kaldes Liner,
de grovere Trosser. Af tre sammenslaaede Trosser dannes de groveste
Kabler, Ankertovene. Disse saavel som de tykke Tov, der benyttes til Skibets
Forhaling og dets Fortøjning ved Land — hvoraf de sværeste kaldes
Kabeltov, de næste derefter Pertliner og de smækkreste Jagetrosser — ere
kabelslaaede. Det samme gjælder om de Halser og Skjøder, der benyttes til
Undersejlenes Udspænding forneden. I et af de følgende Bind faa vi Lejlighed
til nærmere at omtale Forarbejdelsen af Tovværk m. m. og henvise derfor
Læserne til dette.
Efter sin Bestemmelse og Sværhed har et Skibs Tovværk forskjellige
Navne; men det deles i sin Helhed i staaende og løbende Gods. Det
staaende Gods er fastgjort i begge Ender og maa være slaaet fastere, for at
det ikke skal strække sig. Hertil benyttes nu ofte Jerntrosser; disse bestaa
af forzinket Jerntraad, der er slaaet til Dugter paa samme Maade som
Kabelgarnet, og disse atter til Tov. Med samme Styrke ere de kun halvt saa tykke
som Hampetovene og samtidigt baade lettere og billigere; de ere dog ikke ret
meget elastiske og kræve stor Opmærksomhed ved Stivhalingen, hvorhos de
næsten ere værdiløse, naar de ere bievne slidte. Paa de Steder, hvor det
staaende Gods ligger omkring Master og Jomfruer, er det »klædt«, det vil
sige omviklet med Skibmandsgarn for ikke at blive beskadiget ved Trykningen.
Det løbende Tovværk gaar gjennem Blokkene; den Ende, som er fastgjort,
kaldes den faste Part, den Ende, man trækker i, kaldes den halende Part.
Til det staaende Gods høre Vantene, der støtte Master og Stænger
til Siderne, men tillige, da de ere forsynede med Tverliner, Vevlinger,
tjene som et Slags Stiger, naar Søfolkene skulle klattre tilvejrs i Masterne.
Undermastens Vant gaa noget bagover fra Mastens øvre Ende til Røstet paa
Skibets Yderside og støtter Masten ogsaa i denne Retning. For at kunne
stivhales, ere de i den anden Ende forsynede med saakaldte Jomfruer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
