Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Sejlene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEJLENE.
481
Paa et tremastet Skibs Stormast findes der i Almindelighed følgende
Sejl: Storsejlet, som, for at kunne gjøres mindre, har 1 eller 2 Rækker
Reb, Storemærssejlet med 3 eller 4 Rækker Reb, Stor ebr amsej let,
Stor ebo ven bram s ej let, som, hvad Størrelsen angaar, forholder sig til
Bramsejlet som dette til Mærssejlet, og ovenover hvilket der endnu, dog kun
sjeldent, kan findes et Sejl, Skyskraberen.
Mærssejlet (undertiden ogsaa Bramsejlet) er ofte paa Koffardiskibe
dobbelt, o: delt i 2 Sejl, hvert med sin Raa.
Ved Siden af Storemærs-, Storebram- og paa større Skibe ogsaa
undertiden Storebovenbramsejlet kommer Storeboven-, Storebram- og
Storebovenbramlæsejlet. Ved Stormastens Stage, altsaa mellem
Stor-og Fokkemasten, findes Storestag sej let, Storestænge- og
Storebram-stagsejlet, der alle ere trekantede.
Paa Fokkemasten findes Fokken, Foremærs-, Forebram- og
Forebovenbramsejlet med tilhørende Læsejl, men her findes ogsaa Læsejl
paa Siderne af Fokken, nemlig Fokke- eller Underlæs ej 1, medens
Storsejlet intet Læsejl har. Ved Fokkemastens Stage, altsaa mellem denne Mast
og Bougsprydet, findes: Stag fokken eller Fokkestagsejl,
Forestænge-stagsejlet, Klyveren, Yderklyveren (paa Koffardiskibe) og Jageren.
Paa Blinderaaen førtes tidligere det saakaldte Blindesejl, og, hvis der under
Klyverbommen fandtes endnu en bevægelig Raa, førte den ogsaa et Sejl, det
saakaldte Skuvblindesejl.
Paa Mesansmasten hedde Raasejlene: Berginesejlet (kun enkelte
større, navnlig amerikanske og norske Koffardiskibe føre dette), Kryds- eller
Krydsmærssejlet, Bovenkryds- og Bovenbovenkrydssejlet.
Gaffelsejlet paa denne Mast kaldes M esan en; ovenover denne sidder
Gaffeltopsejlet. Ved Mesansmastens Stage, altsaa mellem denne Mast og Stormasten,
sidder: Mesansstagsejlet, der ogsaa kaldes Aben, Krydsstænge- og
Bovenkrydsstagsejlet. 1 Stedet for Sejlene paa Stor- og Mesansmastens
Under- og Stængestag har man undertiden Gaffelsejl paa Fokke- og
Stormasten, og de kaldes da Gaffelfok og Gaffel abe eller Fore- og Stor
e-gaffelsej 1.
Da Stagsejlene ikke sidde tvers- men langskibs, anvendes de i Reglen
kun, naar Vinden kommer fra Siden.
For at Læserne bedre kunne finde sig tilrette i alle de Benævnelser
paa Sejl o. s. v., der ere bievne anførte i det foregaaende, henvise vi til den
store Afbildning (Fig. 286) med den dertil hørende nøjagtige Forklaring.
Om Størrelsen af et Skibs Sejl kan man gjøre sig en Forestilling ved
at høre, at Storsejlet paa et første Klasses Krigsskib med 120 Kanoner har
et Fladeindhold af 4700 Kvadratfod, medens dets mindste Sejl dog er over
550 Kvadratfod stort.
Til at støtte Master, Stænger og Ræer, til at manøvrere Sejlene og
til at bære større og mindre Byrder tjener det saakaldte løbende og staaende Gods.
Opfindelsernes Bog. II. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
