Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Takling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
BLOKKE. TAKLINGEN.
steblokken kan enten have en Hage, som en anden Blok, eller en fast
Hage i et med Beslaget, eller endelig som paa Fig. 272 en Stjert (et kort
Tov), hvormed man kan fastgjøre den f. Ex. oppe paa et Vant. Blokke med
en saadan Stjert kaldes Stj er te blokke. For at vise mindre Tove den rette
Vej ned fra Rejsningen, bruges undertiden Træklodser med et Hul igjennem,
Vej viserklaader (Fig. 273).— Fig. 274 er en Hex, anbragt i et Led af en
Kjæde til at forene den med en anden Kjæde. — Naar Tallieløbere eller
andre Tove skulle sættes fast, »kastes de til« om Klamper i Dækket eller
andre Steder. Tove, hvorpaa der gaar betydelig Kraft, som f. Ex.
Under-’sejlenes Halser og Skjøder, kastes til ved, at at man tager flere Tørn
omkring et Krydsholt (Fig. 275), der er boltet fast i Skibssiden. — En
Blokskive, der ikke har noget Blokhus, men hvis Beslag er slaaet fast paa det
Sted, hvor Skiven skal bruges, kaldes en Skildpade. Saadanne’bruges f.
Ex. paa Nokken af Bæerne til Skjødet af det ovenfor værende Sejl.
Rundholterne tilsammentagne med det dertil hørende Tovværk kaldes
med et fælleds Navn Taklingen. Naar Master og Bougspryd ere indsatte,
Stænger og Rær optagne, Klyverbommen udsat, det staaende Gods paalagt
og indsat, det løb nde Gods indskaaret — da siges Skibet at være til
taklet; naar derpaa Last, Proviant og øvrige Udrustning er indtaget, staar der
intet andet tilbage end at underslaa Sejlene for at Skibet skal være
klart til at stikke i Søen. Dette sker med Raasejl paa den Maade, at Sejlet
først hejses op til Raaen, og Raaliget hales da med Tallier ud langsj Raaen,
hvorefter begge Nokkousene surres til Raaen med saakaldede Nok bæn dsler,
hvorefter Hullerne i Raaliget surres med Raabaand til det langs Raaen
udspændte Stræktov. Stagsejlene underslaas ved, at Hullerne i
Standerliget surres til de Ringe eller Løjerter, dei’ kunne glide op og ned langs
Standeren, saaledes kaldes nemlig det Tov, langs hvilket Sejlet hejses,
naar det ikke er et af Stagene. Gaffelsejlene surres enten fast omkring
Gaflerne eller najes til Ringe, der kunne glide paa Gaflen. Den forreste
Kant af Gaffelsejlene, Masteliget, fastgjøres enten med Lidsninger, der tages
omkring Masten, eller najes_ til Askebaand, der kunne glide op og ned
om Masten.
Naar Sejlene ere tagne ned, det løbende Gods udskaaret,
Klyverbom-men indtagen, Ræerne paa Dækket, Stængerne nedtagne, det staaende Gods
aftaget — da siges Skibet at være aftaklet. Hvis et Skib har høje Master
og Stænger i Forhold til sin egen og Ræernes Længde, siges det at have
høj Rejsning, er det modsatte Tilfældet, siges det at have lav Rejsning.
Sømanden kan Navnene paa Master, Tov, Sejl, Blokke o. s. v. paa
sine Fingre; der gaar et bestemt System gjennem alle disse Benævnelser. I
den stærkeste Storm maa det altsammen passes og ordnes med den største
Omhu, da nogle Tommers for meget Firing paa et Tov, lidt for megen Kraft
paa et andet, vil kunne bevirke, at Sejl og Master gaa tabte. Den øvede
Matros klattrer med største Sikkerhed op ad Vantene og ud ad Ræerne,
ligegyldigt, hvordan Vejret er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
