Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Takling - Jernskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNSKIBSBYGNING.
489
Til Udrustningen regnes ogsaa Flag, Standere og Vimpler, der
alle ere forfærdigede af tyndt Uldtøj, det saakaldte Flagdug. Flagenes
Størrelse retter sig efter Skibets. Hver Nation har sit eget Flag, som vajer fra
Skibets Agterdel; et mindre Flag, Gjøs, vajer fra en Flagstang paa
Boug-sprydet, naar Skibet ligger til Ankers.
Nationalflaget paa Toppen af et Orlogsskib er et Tegn paa, at en
kommanderende Admiral befinder sig ombord. Handelsskibe føre Rhederens
Flag (Kontorflaget) paa Toppen, naar de ligge i Havn. Endelig findes der
af Flage ombord et System af Signalflage, af hvilke hvert enkelt betegner et
Tal eller et Bogstav. Et internationalt vedtaget Signalsystem gjør det nu
muligt for alle Krigs- og Handelsskibe at vexle Meddelelser indbyrdes eller
med Signalstationer paa Kysterne; men desuden har hver enkelt Orlogsmarine
sit særegne Signalsystem, som kun den selv kan kjende.
Det er naturligvis af største Betydning, at et Skib bliver fornuftigt
ordnet i sit Indre, og at der spares stærkt paa Pladsen. Den højeste Grad
af Fuldkommenhed i denne saavel som i alle øvrige Retninger søges
selvfølgelig opnaaet paa et Krigskib, og vi henvise i saa Henseende til Fig.
156, S. 322.
Jernskibsbygning. Efterat vi nu i store Træk have givet en
Fremstilling af Træskibenes Bygningsmaade, ville vi begive os til et Værft for
Jernskibsbygning.
Spørgsmaalet om Træ- og Jernskibes Fordele i Sammenligning med
hinanden har i lang Tid beskjæftiget Mænd af Faget, men, skjøndt der vel
endnu findes dem, der give Træskibene Fortrinet, har’ dog det nye Materiale
allerede faaet saa stor Betydning, at der neppe kan være stor Tvivl om, at
Jernet mere og mere vil fortrænge Træet. En Ulempe ved Jernskibene er
det ganske vist, at Havets Planter og Dyr lige saa gjerne fæste sig ved disses
Bund som ved Træskibenes, naar den ikke er kobberforhudet, og de maa
derfor oftere end ønskeligt er, lægges ind i Dok for at renses og males,
løvrigt staar Jernet sig meget bedre i det salte Vand, end man skulde tro,
naar man f. Ex. ser, at Kanonkugler, der i lang Tid have ligget paa Havets
Bund, ere voxede til det dobbelte af deres oprindelige Størrelse samtidigt
med at de helt og holdent ere bievne forvandlede til en svampet Rustmasse.
Dette kommer af den store Forskjel mellem Smede- og Støbejern.
Med den Fordel, Jernet frembyder fremfor Træet, at holde sig længere,
forener det ogsaa den, der ligger i dets betydeligere Styrke. Da alle
Bygningsdele af Jern kunne benyttes langt tyndere og smallere end de tilsvarende
af Træ, vindes der først og fremmest mere Plads i det Indre. Desuden
kunne Jernstykkerne ved Sammennitning bringes til at danne et fast Hele,
hvorved et Jernskib faar en saadan Styrke og et saadant Sammenhold, at
det, hvor langt det end er, kan betragtes som et eneste hult Stykke. Vilde
man give et Træskib blot tilnærmelsesvis samme Egenskab, maatte det blive
altfor tungt og altfor vanskeligt at manøvrere. Denne Egenskab hos Jernet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
