- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
491

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Jernskibsbygning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JERNSKIBSBYGNING.

491

henad Kanten af et Brædt (Fig. 280). Jernskibene bygges na i Almindelighed
af saadanne simple Former og af sædvanligt Stangjern.

Derefter kommer det an paa at bøje Stykkerne rigtigt. Saavidt
muligt sker dette ad kold Vej med Hammere og Trækøller; Stykker, der ere
grovere og altsaa vanskeligere at behandle, maa derimod glødes før Bøjningen,
og, hvor Haandkraft ikke er tilstrækkelig, anvendes i det Sted Bøjemaskiner
med forflyttelige Valser, der dog ikke stedse kunne anvendes til al Slags
Valsning. Andre Maskiner tjene til Afklipning, Afhøvling m. m.
Boremaskinerne gjøre Hullerne koniske i Aabningen for det Tilfælde, at man vil
forsænke Nitnaglernes Hoveder, det vil sige, bringe dem i samme Højde som
den øvrige Flade. Ved Jernskibsbygningen ske de allerfleste
Sammensætninger ved Nitning; det er kun sjeldent, navnlig ved Bygningen af store
Skibe, at der frembyder sig Lejlighed til Sammensvejtsning.

Ogsaa ved Bygning af Jernskibe begynder man med at lægge Kjølen,
og rejse For- og Agterstævn. For Jernskibe har Kjølen ikke samme
Betydning som for Træskibe: man kunde ogsaa uden den tilvejebringe et
sammenhængende Hele; den
findes dog altid paa Skibe,
der skulle gaa paa dybt
Vand, da man ikke vil
savne de Fordele med
Hensyn til Gangen, som et
Skib med Kjøl altid har
fremfor et fladbundet
Fartøj , nemlig en sikkrere
Gang fremad, mindre
Afdrift og større
Manøvre

dygtighed, hvortil kommer, at et Skib med Kjøl ruller mindre.

Kjølen bestaar enten af en af flere Længder sammensat Bjælke, eller
ogsaa dannes den af tre, fire Plader, der ere stillede paa Kant og forenede
med hverandre ved Bolte; dette er dog mindre almindeligt og mindre
fordelagtigt end en massiv Kjøl.

Paa Skibe, der ere bestemte for meget grundt Vand, er Kjølen ikke
skarpt fremspringende, men indrettet paa en særegen Maade. Man lægger
nemlig langs Midten af Skibsbunden, og naar denne allerede er færdig, en
Række bøjede Plader, saaledes som antydet i Fig. 281 og 282 og faar derved
en hul Kjøl, der ialtfald forhindrer Skibet i ved Grundstødning at berøre
Bunden med altfor stor en Flade. Den hule Kjøl tjener ogsaa til Samlingssted
for Vand, der er strømmet ind, og som nu skaffes bort ved Hjælp af de
Pumper, der staa her. Paa Skibe med flad Kjøl anbringes ofte paa begge
Skibssider, noget højere oppe, en saakaldet Slingrekjøl eller Kim min
gs-kjøl, hvorved Skibets Slingringer i høj Grad formindskes. Skibets
Dyb-gaaende forøges ikke ved saadanne Slingrekjøle.

Fig. 281—282. Flade Jernkjøle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free