Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Jernskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
JERNSKIBSBYGNING.
Alle Sammenføjninger af større Stykker, der ikke kunne svejtses, ske
ved Laskning. Man lader’ nemlig begge Stykkernes Ender skyde noget
forbi hinanden; de bliver hver gjort halvt saa tyk, og hele
Sammenføjningsfladen bliver dernæst forsynet med det nødvendige Antal Nitnagler. Paa
denne Maade ere saavel enkelte Stykker i Kjølen forenede indbyrdes, ligesom
ogsaa For- og Agterstævnene, der altid maa bestaa af et eneste Stykke, ere
fastnittede til den. Ved Skrueskibe er der det særlige at mærke, at de
agter have en indfattet stærk Jernramme, som om to Agterstævne stode bag
hinanden paa den agterud fortsatte Kjøl. Den indre, der danner selve Skibets
Agterstævn, har et rundt Hul for Skrueaxlen, hvis Tapleje sidder i den ydre.
Imellem de to Agterstævne drejer sig et tykt Nav, hvorpaa Skruebladene
sidde. 1 dette Nav kan Axlen fra Maskinen skydes ind (igjennem
Agterstævnen) saaledes, at Axelen tager Navet med, naar den drejes rundt af
Maskinen. Hullet gjennem den indre Stævn er et omtrent tre Fod langt
Rør, som er forsynet med en Pakdaase med Hamppakning, som altsaa hindrer
Vandets Indtrængen og danner et velbeskyttet Axelleje. Paa den agterste
Stævn sidder undertiden et Pandeleje til Axelenden, og paa Agterkanten
Tapperne til Roret. Naar Skruen er løs, til at hejse op, sidder dens Nav
indeni en Ramme, der kan hejses langs Stævnene op igjennem Brønden.
Pandelejerne til Axlen sidde da paa de lodrette Rammestykker. Naar
Skrueskibe have Dobbeltskrue, skyder Axlen ud gjennem et Rør paa hver af
Skibets Laaringer. Disse meget solide Rør holdes paa Plads ved Stivere
mod Skibssiden (Se Fig. 150 S. 312).
Forfærdigelsen og Opsætningen af Jernskibets Spanter lader sig lettere
udføre end Træskibets: de bøjes efter givne Modeller, og, da Materialet har
den Egenskab let at lade sig forme, kunne alle Skibsskrogets Svingninger
følges uden Vanskelighed. Paa større Skibe kunne Spanterne dog ikke altid
forarbejdes i et eneste Stykke, men de maa sammensættes af flere Dele,
der, hvor de møde hinanden, sammennittes med et tredie Stykke Vinkeljern;
denne Forbindelse bliver dog fastere, end det er muligt ved Træskibsbygning.
Naar Spanterne ere bievne bøjede, bliver der boret de Huller i dem, som
ere nødvendige ved den senere Bordlægning. Ved Opsætningen sammennittes
Spanterne med Kjølen og med tversgaaende Bundstoksplader til et fast Hele.
Kjølsvin, det vil sige Længdeforbindelser, som gaa langs hele Skibsbunden,
give Bygningen Fasthed ogsaa i denne Retning. I Almindelighed benyttes
der et Midt- og to Sidekjølsvin, der bestaa enten af paanittede liggende
Plader eller hellere, hvor Forholdene tillade det, af paa Kant staaende, der
give mere Styrke, men naturligvis’ikke altid passe for deres Højdes Skyld.
Til disse Forbindelser paa Kant benyttes de tidligere omtalte Bjælkejern,
naturligvis med Valken opad. I Skibets Bund lægges undertiden et Lag
Cement.
Efter Skibets Størrelse nitter man enten ved hvert eller hvertandet
af Spanterne paa dets indre Vinkelben et andet Vinkeljern, det saakaldte
Kontraspant, hvorved Bygningens Styrke forøges i en væsentlig Grad, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
