- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
497

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Composite Skibe - Panserpladers Anbringelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

COMPOSITE SKIBE. BEFÆSTELSE AF PANSERPLADER.

497

Fig. 283. Panserpladernes Anbringelse paa
et Træskibs Side.

fuldt betryggende, da en tilstrækkelig stor Mine vil kunne gjennembryde baade
den ydre og den indre Bund.

For saa meget som muligt at forene Fordelene ved Jern- og
Træbygning, har man indført et blandet System. Man forfærdiger Spanterne og
de andre Forbindelser af Jern, men derimod Kjøl, Stævne og Bordlægning
af Træ. Lange Skibe, saadanne, hvis Længde er omtrent 10 Gange saa stor
som deres Brede, faa, foruden de almindelige Spanter, ogsaa Diagonalspanter,
der danne Vinkler paa 45
Grader med hine og skjære
hinanden under rette Vinkler. Skibe
af dette Slags kaldes
Compo-s i te Skibe. Flere hurtigsejlende
engelske Krydsere (Shah,
In-constant) ere byggede paa
denne Maade.

For Panserskibes
Vedkommende staar der endnu det
vigtige Arbejde tilbage at
paasætte de tunge Panserplader.
Paa ’Træskibe foregaar dette
saaledes, at man bolter Pladerne
fast paa Skibssiden, efterat
Mellemrummene mellem
Spanterne ere udfyldte. Paa
Jernskibe derimod kan man ikke
bolte Panseret lige over Siden,
thi da denne ogsaa er af Jern,
vil der ikke være tilstrækkelig
Elasticitet til at modstaa et
panserbrydende Projektil. Man
anbringer derfor paa Jernskibe,
saa langt som Panseret skal
gaa, et Træunderlag eller
Bagklædning (eng. b a c k i n g, fransk

mat el as), der har en Tykkelse af mellem 20 og 30", og udenpaa denne
Trævæg anbringes saa Panseret. Skulde et Projektil naa ind igjennem deii
yderste tykke Panservæg, vilde det naturligvis ødelægge Træunderlaget og
sende en Mængde Splinter og Jernstumper ind over Skibets Batteri. Man
har derfor paa Indersiden anbragt et tyndt Panser (IV2 à 2"), der er
beregnet paa at opfange saadanne Splinter. Indenfor dette Inderpanser eller
Inderhud ligesom ogsaa inden i Taarnene paa Taarnskibe anbringes endvidere
et Slags Sejldugsmadrats og et stærkt Net. Det har nemlig vist sig, at
Boltehovederne indvendig let springe af, naar en Kugle slaar an imod Pan-

Opfindelsernes Bog. II.

32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free