Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Udrustning - Ankeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKERTOV OG ANKFRKJÆDE.
507
for meget, da de ydre Dele derved vilde komme til at lide. Naar Ankeret skal
hives ind, lægges derfor ikke selve Tovet rundt om Spillet, men man benytter et
Hjælpetov, Kabellaringen (se Fig. 241), dor er forsynet med store Knuder,
Muse, og som i begge Ender har et stort Øje. Den ene Ende af
Kabellaringen tages nu tre Gange rundt om Spillet og vises fra Spillets anden Side
helt forefter, rundt uden omkring et Par svære Ruller, Kabellarruller, og
tilbage paa den samme Side, hvorfra man begyndte at dreje Kabellaringen
om Spillet. De to Øjne i Enderne surres dernæst sammen, og, naar man nu
drejer Spillet rundt, vil Kabellaringen bestandig følge med, idet den paa den
ene Side, den, hvor Ankertovet er, bevæger sig forfra hen til Spillet, paa den
anden Side fra Spillet forefter, rundt om Rullerne og saa tilbage igjen. Man
surrer nu Ankertovet fast til Kabellaringen med Sejsinger, der lægges paa lige
agtenfor Musene, der saaledes forhindre Sejsingerne i at glide forefter, og
Ankertovet følger derved Bevægelsen indefter. Disse Sejsinger losses, efterhaanden
som de under Indhivningen nærme sig Spillet, for derefter at lægges paa
forude, hvor der kommer nyt Tov ind. Paa denne Maade skyder selve
Ankertovet i lige Linie ind i Skibet og vises ned gjennem et Hul, der fører til det
Sted i Rummet, hvor det bliver skudt op i store Bugter.
Naar man i Stedet for Tov anvender Kjæde, har man endnu større
Vægt, at haandtere, thi en Kjæde af samme Styrke som et Hampetov vejer
med samme Længde omtrent 3 Gange saa meget; men dog er den bøjelige
Jernkjæde lettere at tumle og stuve og behøver kun en Kasse til at gjemme s
i, medens Hampetovet kræver et meget stort Rum i Lasten. Foruden andre
Fortrin, som Kjæden har fremfor Tovet, er der ogsaa den, der følger med
dens betydelige Vægt. Hampetovets Vægtfylde er kun lidt større end
Vandets, hvorimod Jernets er 7 til 8 Gange saa stor, hvorfor Kjæden søger at
lægge sig saa meget som muligt langs Bunden, hvorved den bidrager til at
holde Skibet fast.
Paa ikke altfor stor Dybde, under let Brise og med ikke for stæjk
Strøm behøver man derfor kun halv saa lang Kjæde som Tov, og under
mindre gunstige Forhold omtrent trefjerdedel saa lang. Man benytter dog
sjeldent mindre Kjæde end tre Gange Dybden, men ofte mere. Under Storm,
med stærk Strøm og høj Sø ligger et Skib mageligere for Hampetov, da det
er mere elastisk, men, da der er større Fare for at faa det skaaret over, er
det raadeligere ogsaa i dette Tilfælde at benytte Kjæde.
Kjæder smedes af runde Jernstænger af den Tykkelse, man ønsker.
Det Side 502 omtalte Hampetov af 19 Tommers Omkreds vilde kunne erstattes
ved Rundjern af 7 til 8 Liniers Gjennemsnit. Ved Forarbejdelsen af
Kjæ-derne medvirke kraftige Presser, der behandle Jernet i glødende Tilstand.
Mindre Ankerkjæder adskille sig fra de sædvanlige blot ved, at de enkelte
Led ere mere langstrakte og have smalle Aabninger. Paa grovere Kjæder,
hvis Led ere mindre langstrakte (Fig. 287), findes der i hvert Led et
Tver-stykke, den saakaldte Stræber, som skal tjene til at forøge Styrken og
formindske Strækningen. Medens Pressen bøjer et glødende Stykke Jern saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
