Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Udrustning - Ankeret - Fartøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
ANKERKJÆDE. FARTØJER.
let, som om det var Vox, indsættes der i det rette Øjeblik en Bolt (Stræberen)
i kold Tilstand. Presningen og Sammentrækningen, der følger med
Afkøl-ningen, forener de to Dele til et sammenhængende Hele.
Man forfærdiger ikke Kjæder i ’saa store Længder som Hampetov, da
kortere Stykker efter Behag kunne forenes. Hertil anvendes de saakaldte
Hexe, der, hvad Formen angaar, have megen Lighed med en Lyre (se Fig. 274).
Gjennem begge Ender af Hexen gaar der en lige Bolt, der stoppes med en
Staalstikkel, og ved hvilken den aabnes og lukkes. Hver Kjædelængde er i
Almindelighed 15 Favne lang, i de danske Krigsskibe dog kun 10 Favne.
Midt paa hver Længde sidder undertiden en saakaldet Lænkehex, som har
til Opgave at hindre, at der ved Skibets Svajning kommer Slag i Kjæden.
Naar Kjæden er bleven færdig fra Smedien, prøves dens Styrke ved Hjælp
af Strækkemaskiner. Man kan nøje beregne, hvor stor Kraft vedkommende
Maskine udvikler, ligesom man ogsaa ved, hvor stor Vægt Kjæden kan bære
i Forhold til sin Størrelse uden at sprænges. Der udstedes Attest om den
stedfundne Prøve, og Søforsikkringsselskaberne fordre, at Skibenes Ankerkjæder
skulle være prøvede paa denne Maade, da de ellers ikke ville tegne Assurance.
Naar en Ankerkjæde skal hives ind,
benytter man ogsaa Kabellaring (se ovenfor), da
selve Kjæden ikke vilde udøve tilstrækkelig
Friktion, naar den toges om Spillet, og derfor vilde
glide om dette og ikke følge dets drejende
Bevægelse. Paa nyere Spil har man dog nu en
Jernring med Fordybninger, hvori Kjædeiis Led nøje
passe; Kjæden lægges da heri, og man undgaar
derved Kabellaring (se iøvrigt Fig. 240).
Ankerkjæderne maa jevnlig efterses, renses
for Rust, og Hexene maa smøres.
For at vide, hvor Ankeret ligger, fæster man som oftest i et Tov ved
Krydset en Træ- eller Jernbøje, der flyder paa Vandet (Fig. 288—290). Det
Tov, Bøjerebet, som Bøjen saaledes holder oppe, skal være saa stærkt, at
man kan Jette Ankeret dermed, hvis Kjæden eller Ankertovet er sprunget.
Paa. Skrueskibe benytter man som oftest ikke Bøje, da man er udsat for
under Letning, naar Skibet gaar an, at faa Bøjerebet ind ved Skruen, og
faar man uklar Skrue, kan Maskinen ikke benyttes, og Skibets Bevægkraft er
saaledes for en Stund lammet.
Fartøjer. Til et Skibs vigtigste Inventarium høre Baadene, Fartøjerne,
som de kaldes med et fælleds Navn; Besætningens Liv er ofte afhængig af,
om disse ere gode og holdte i fuldt sødygtig Stand. Fartøjernes Antal og
Størrelse afhænger naturligvis af Skibets og Besætningens Størrelse. Den
største, Barkassen eller Storbaaden maa være saa stor, at Ankeret i
Nødsfald kan lettes fra den, naar f. Ex. Kjæden er sprungen, og man maa
lede efter Ankeret ved at drægge efter det fra et Fartøj, forudsat at der ikke
Fig. 288—290. Ankerbøjer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
